Din indlæggelse på U1 Opvågning Når operationen er afsluttet, køres du til opvågningsafsnittet på det neurointensive afsnit (NIA). På opvågningsafsnittet bliver du observeret, indtil du er helt vågen, hvilket almindeligvis er om aftenen eller næste dag. I det første døgn efter operationen vil du have et drop i hånden til væske og medicin. Der kan være forbigående gener efter bedøvelsen i form af kvalme og opkastninger. Begge dele kan behandles med medicin, enten i det drop, du har fået lagt før operationen eller som stikpiller. Når du er helt vågen, må du få noget at spise og drikke. Operation og smerter Det er meget individuelt hvor mange smerter man har efter operationen. Oftest er det, der gør ondt, smerter fra såret i huden. Vi tilstræber, at du får mindst mulig smerte og ubehag. En god smertebehandling er ligeledes vigtig, fordi du skal op og bevæge dig så hurtigt som muligt. Efter operationen Når din tilstand er stabil, overflyttes du til sengeafsnit U1 på Neurokirurgisk Afdeling, hvor du jævnligt vil blive tilset og få målt blodtryk og puls. Derudover vil personalet observere dine neurologiske funktioner. Mobilisering For at forebygge lungebetændelse, blodpropper og lignende, er det vigtigt at du hurtigt kommer op efter operationen. Med mindre andet aftales må du komme ud af sengen ca. 6 timer efter operationen. Såret Forbindingen over operationssåret fjernes dagen efter operationen. Du må gerne gå i bad efter operationen og vaske hår i parfumefri shampoo. Såret duppes forsigtigt med et rent håndklæde. Der er ikke andre specielle forholdsregler med hensyn til dit operationssår. Der kan komme hævelse omkring såret. Hævelsen kan brede sig til ansigtet og omkring det ene øje, således at du ikke er i stand til at åbne det. Du vil blive tilbudt isbandage til at afhjælpe hævelsen. Tråden skal fjernes enten 8. eller 10. dagen efter operationen, afhængigt af, hvor såret sidder. Såfremt du er udskrevet skal trådene fjernes hos egen læge. Toiletbesøg Sengeleje og den smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give forstoppelse. Du vil derfor blive tilbudt et mildt afføringsmiddel. Når du får katetret i blæren fjernet, bliver din blære scannet efterfølgende, får at sikre at du kan tømme blæren helt. Træthed Du kan føle dig meget træt efter operationen. Det skyldes din sygdom, men også selve operationen. Du mærker det måske ikke under indlæggelsen, men det kan komme, når du kommer hjem og skal fungere i hverdagen igen. Det er vigtigt, at du hviler dig og får hjælp af dine pårørende. Det kan også være, du har brug for hjemmeplejen efter udskrivelsen. Det hjælper sygeplejerskerne på afdelingen med at arrangere. 2/3

Din indlæggelse på U1 Genoptræning/rehabilitering Du vil altid blive tilset af en fysioterapeut og evt. en ergoterapeut inden udskrivelsen, med mindre du overflyttes til dit hjemstedssygehus. Der skal gøres opmærksom på at fysioterapeuter og ergoterapeuter ikke kommer i weekenden. Fysioterapeuten vil vurdere dit behov for genoptræning af f.eks. lammelser eller balanceproblemer. I fællesskab planlægger I den videre genoptræning og der udarbejdes en genoptræningsplan til kommunen, når du skal udskrives. Ergoterapeuten vil vurdere trænings behovet ved f.eks. arm og hånd, problemer med at overskue tingene, klare daglige ting som bad, påklædning o.s.v. og ligeledes udarbejdes genoptræningsplan ved behov. Sprog-/taleforstyrrelser Efter en operation i hjernen kan der opstå talevanskeligheder, afhængig af hvilke områder i hjernen, der er berørt af operationen. I en del tilfælde vil disse talevanskeligheder mindskes efter nogle uger, og andre gange vil de være vedvarende. Vanskelighederne viser sig ofte i form af en type sprogvanskeligheder, som kaldes afasi. Man kan have svært ved at finde ordene, svært ved at få dem sagt, eller bruger forkerte ord og vendinger. Nogle afasiramte forstår kun delvist, hvad der tales om og har svært ved at deltage i en samtale. Andre har besvær med at læse, skrive og regne. En anden form for talevanskeligheder er dysartri, der er betegnelsen for en række forskelligartede udtaleforstyrrelser, der opstår ved påvirkning af talemuskulaturens nerveforbindelser. Ved taleforstyrrelser kan der være behov for at blive henvist til en talepædagog. Socialrådgiver På Odense Universitetshospital er det generelt ikke muligt at få rådgivning fra socialrådgivere. Patienter og deres pårørende skal i stedet benytte en socialrådgiver i deres hjemkommune. Religiøse forhold Når man er syg, bliver tilværelsens store spørgsmål om liv og død pludselig nærværende. Måske får du også behov for at diskutere tro og tvivl med en præst eller en anden religiøs forkynder. Som patient og pårørende kan man komme i kontakt med en præst døgnet rundt. Personalet kan hjælpe med at lave en aftale, men I kan også selv ringe til præsten på tlf. 65 41 35 69 eller 65 41 32 08. Præsten kan også formidle kontakt til andre trosretninger. 3/3

    ...