Øvelser for ansigt og mund Til patienter og pårørende Vælg farve Formål Øvelsesprogrammet har til formål at bedre din muskulatur, så du igen opnår symmetri i dit ansigt - og således dine muligheder for at kommunikere og spise/drikke forbedres. Inden du går i gang med øvelserne Det vil være en god idé, inden du går i gang med øvelserne for muskulaturen, at løsne eventuelle spændinger i din nakke og skuldre. Du kan evt. bruge en varmepude om skuldrene, før du går i gang med øvelserne. � Løft/sænk skuldrene, evt. skulderrotation � Sving med armene � Drej hovedet fra side til side Udgangsstilling Når du udfører øvelser for ansigt og mund, er det hensigtsmæssigt, at du sidder på en stol ved et bord med fødderne i gulvet. Bordet skal være i en højde, så du ikke spænder i skuldrene, når underarmene hviler på bordet. Du skal have et spejl stående på bordet foran dig. Alternativt kan du arbejde stående foran et spejl. Følgende er vigtigt Ansigtets og tungens muskulatur udtrættes hurtigt. Du skal derfor kun udføre det anbefalede antal gentagelser. Det er ikke antallet af øvelser men kvaliteten af udførelsen, der er vigtig. Udfør øvelserne når du er frisk og hav evt. faste træningstider. Du udfører øvelserne korrekt og naturligt ved at: 1. Starte bevægelsen - du må gerne støtte den dårlige side med dine hænder 2. Holde stillingen i tre sekunder 3. Slappe af igen Dine bevægelser skal være symmetriske mellem de to ansigtshalvdele. Du skal derfor ikke overdrive bevægelserne i rask side - og kun understøtte bevægelserne i den dårlige side til samme niveau som i den raske. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Neurologisk Afdeling J. B. Winsløws Vej 4, indgang 20, 10. sal Tlf. 65 41 24 61 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oden Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdn x 1/2 Materiale nr: 162083 09.11.2021
Print
Download PDF fil