Børn - Forsnævring af forhuden Endvidere følges et af nedenstående regimer (afklares under operationen): Drenge, der kun har fået gennemskåret det snævre bånd og syet forhudensammen på tværs, skal så snart hævelsen er svundet begynde at trække forhuden frem og tilbage flere gange om dagen de næste par måneder. Drenge, der tillige har fået fjernet et stykke af forhuden, skal afvente med at trække forhuden frem og tilbage, indtil hævelsen er svundet, normalt efter 1 uge. Herefter bør man træne i at trække forhuden frem og tilbage flere gange dagligt de næste par måneder. Hvis forhuden sætter sig fast igen kontaktes vagthavende læge på Urinvejskirurgisk Afdeling L via Tlf. 66 11 33 33. Komplikationer Forekommer sjældent, men der kan opstå blødning og infektion. Det er normalt, at der fremkommer en del hævelse. Hvis forhuden hæver voldsomt og bliver blålig og misfarvet, kan det skyldes blødning. Kontakt jeres praktiserende læge eller lægevagten. Evt. infektion vil oftest først vise sig efter nogle dage. Symptomer kan være hævelse, ømhed, rødme, siven fra såret og evt. feber. Kontakt jeres praktiserende læge eller lægevagten. Forsnævringen kan opstå igen, og det kræver en ny operation. Jeres dreng skal da henvises via jeres praktiserende læge. 2/2
Print
Download PDF fil