Børn - Forsnævring af forhuden Til patienter og pårørende Vælg farve Jeres barn er tilbudt operation for forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er en sammenvoksning mellem indersiden af forhuden og hovedet på penis, eller viser sig ved at forhuden er snævret helt ind ude på spidsen af forhuden. Forhuden på penis kan være så snæver, at forhuden ikke kan føres tilbage. Har jeres dreng forhudsforsnævring kan det føre til vandladningsproblemer, infektion under forhuden og/eller vanskeligheder med at føre forhuden tilbage under erektion. Før operationen Hvis jeres barn er gammelt nok til at forstå, hvad der skal ske, skal I tale med jeres dreng om den forestående operation. Særligt børn mellem 3-7 år kan have glæde af, at I får talt om bedøvelse og operation. Se app'en "MitSygehus". Operationsdagen Det er vigtigt, at jeres barn har været i bad og har rent tøj på hjemmefra. Gerne løst og behageligt tøj, der er let at tage af og på. I bliver modtaget og klargjort til operation af en sygeplejerske. Inden operationen taler I med den læge, der skal operere jeres barn, og en narkoselæge. Operationen Operationen foregår i fuld bedøvelse. Hos de fleste drenge kan forsnævringen ophæves ved at skære det snævre bånd over, og sy huden sammen på tværs. Jeres barn bliver vasket ved operationssted med gult sprit, som kan smitte af på tøjet. Det kan dog være nødvendigt at fjerne den del af forhuden, som er forsnævret. Forhuden vil herved blive kortere, og penishovedet vil være blottet helt eller delvist. Hvor meget forhud, der skal fjernes, kan først afgøres under operationen. Efter operation Efter operationen er jeres dreng på opvågnings- afdelingen, hvor I har mulighed for at være. I skal være forberedt på, at jeres dreng kan opleve svie ved såret, og måske også svie ved vandladning. Det er helt normalt. Når jeres dreng er vågen og velbefindende, kan I tage hjem. Dette er typisk 1 - 2 timer efter operationen. Forinden vil lægen have været forbi og informere jer om operationen. Når I er kommet hjem Hvis der er anlagt forbinding, fjernes denne inden første vandladning. Hænger forbindingen i, kan I evt. opbløde med vand. Den første uge skal der skylles med vand (ikke sæbe), hver gang jeres dreng har haft vandladning. For at undgå ny tilklæbning bør I smøre såret med hvid vaseline 2-3 gange dagligt i en uge. Det gør ikke noget, at den tidligere vaseline ikke er helt væk, inden I smøre et nyt lag på. Det er ikke ualmindeligt, at jeres dreng kan have smerter efter operation. Her kan gives paracetamol (er håndkøbsmedicin) efter vægt, max 4 gange dagligt de første 5 dage efter operationen. Det kan evt. fortsættes længere tid ved behov. Jeres dreng må bevæge sig frit til smertegrænsen og må genoptage institution/ skole og sport, når han er klar, oftest indenfor er par uger. Forhuden på jeres drengs penis er syet sammen med selvopløselige tråde, som falder af efter 2-3 uger. Hvis trådene herefter ikke er faldet af, kan de forsigtigt fjernes fra huden. Vær ikke voldsom. Gå evt.til egen læge. Jeres dreng kan komme i brusebad dagen efter operation (forsigtig aftørring). Undgå karbad og svømmehal/havvand, indtil trådene er faldet af, og såret er tørt. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Urinvejskirurgisk Afdeling L Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odel Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdl x 1/2 Materiale nr: 154240 23.12.2019
Print
Download PDF fil