Instruktion i PEP-fløjte/maske - til voksne Til patienter og pårørende Vælg farve Om behandlingen Du har fået udleveret en PEP-fløjte/maske, fordi det er vigtigt for din behandling. Du skal selv træne med PEP-fløjten/masken, når du har fået instruktion i, hvordan du skal bruge den. Du skal også lave de øvelser, som fysioterapeuten instruerer dig i, og være fysisk aktiv i det omfang, du kan. PEP-behandlingens virkningen Når du trækker vejret gennem PEP-fløjten/ masken øges trykket i lungerne. Du får derved en dybere vejrtrækning, luften presses nemmere ud i de små luftveje og eventuelt slim løsnes. PEP-behandlingen virker ved at: • Forebygge og afhjælpe aflukning af små luftveje. • Løsne slim, så det bliver lettere at hoste op og derved holde luftvejene fri for slim. • Giv en rolig og dyb vejrtrækning. • Nedsætte din fornemmelse af åndenød. Vær så fysisk aktiv som muligt! PEP-behandling er en del af en behandling af dit vejrtrækningssystem. Udover at bruge PEP-fløjten/masken vil fysioterapeuten også bede dig være så aktiv som muligt. Det er alt sammen med til at: • Hjælpe din vejrtrækning • Holde dit kredsløb i gang • Sikre, at du ikke mister for meget muskelstyrke og funktion, mens du er indlagt. Oversigt over luftveje Indåndingsluften kommer gennem luftrøret og ned i lungerne. De store luftveje er fremhævet på billedet og for enden af de store luftveje, ses de små luftveje. Det er de små luftveje, der ønskes påvirket ved brug af PEP-fløjten/masken Du kan være fysisk ved fx at: • Ændre stilling i sengen hyppigt. • Komme op at sidde - gerne over i en stol. • Gå en tur - også selv om det bare er en tur rundt om sengen. • Bevæg armene op over hovedet og ud til siden - det stimulerer vejrtrækningen ekstra. Bed om hjælp, hvis det er svært. Godt at vide Det er nemmere at trække vejret siddende eller stående, end når du ligger ned. Det er vigtigt at få trukket vejret dybt. Også selv om du har smerter efter fx en operation eller lignende. Odense Universitetshospital Kompetencecenter for Rehabiliteringen - KCR Vestergade 15 . 5800 Nyborg Mail ouh.kcr@rsyd.dk Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/kcr x 1/3 Materiale nr: 172456 03.02.2023
Print
Download PDF fil