Kære lungepatient Lungemedicinsk Forskningsenhed har lavet folderen her til dig, for at du kan finde svar på almindelige spørgsmål omkring det at være med som patient i en videnskabelig undersøgelse. Vi håber du kan bruge oplysningerne og finde svar på det, lige præcis du har brug for. - Ellers husk: det forpligter ikke at spørge. Vi svarer gerne. Vores telefonnummer står på bagsiden af folderen. Lungemedicinsk Forskningsenhed I Lungemedicinsk Forskningsenhed på OUH arbejder vi med at udvikle ny behandling til lungepatienter. Det gør vi fordi vi gerne vil være med til at give lungepatienter den bedste, mest effektive og brugervenlige behandling. Hvad er en videnskabelig undersøgelse Arbejdet med at få ny behandling på markedet, sker i det vi kalder videnskabelige undersøgelser . Måske er du tidligere stødt på udtryk som "medicinafprøvningsprojekt" eller "klinisk forsøg med lægemidler". Det er det samme vi taler om. Læs, hvad vi præcis mener med ordene, i boksen nedenfor. Hvilke behandlinger undersøger vi? Behandling til lungepatienter er mange ting. Det kan være medicin, men det kan også være for eksempel fysioterapi, konditionstræning eller forskellige undersøgelsesmetoder. I Lungemedicinsk Forskningsenhed undersøger vi dog først og fremmest ny medicin . Medicinen gives enten som inhalation, tabletter eller injektioner. FAKTABOKS Du kan læse mere om Forskningsen- heden på www.ouh.dk "Videnskabelig undersøgelse": I Lungemedicinsk Forskningsenhed på OUH undersøger vi, hvordan ny behandling virker på lungepatienter over en periode. Det sker i det vi kalder videnskabe- lige undersøgelser. 2
Download PDF fil