Hyrimoz (Adalimumab) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er Hyrimoz? Hyrimoz er et biologisk lægemiddel til behandling af en lang række sygdomme, bl.a. hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS) og psoriasis. Tilbydes patienter, hvor behandling med andre lægemidler er utilstrækkelig. Hvordan virker Hyrimoz? Hyrimoz er et immundæmpende lægemiddel, der virker specielt på en lille del i immunsystemet. En såkaldt TNF-alfa hæmmer. Hvor hurtig virker Hyrimoz? Virkningen indtræder i løbet af få uger, men er først maksimal efter ca. 12-24 uger. Behandlingen stoppes, hvis der ikke er sket tilstrækkelig bedring af dine hudsymptomer efter 12-24 uger. Hvis behandlingen stoppes, kommer generne sædvanligvis tilbage i løbet af nogle uger. Ved HS er behandlingsmålet at hindre nye udbrud. Ved psoriasis forventes en markant afglatning af huden. Hvordan anvendes Hyrimoz? Hyrimoz tages som en indsprøjtning i fedtvævet under huden. En sygeplejerske lærer dig, hvordan du foretager indsprøjtningerne og hvordan du skal forholde dig. Hyrimoz findes i pen eller sprøjte med 40 mg. Din dosering: 1/2 Materiale nr: 172694 12.03.2024
Download PDF fil