Hyrimoz (Adalimumab) Hvilke bivirkninger kan forekomme? De fleste har ingen bivirkninger. Der kan ses en let hudreaktion, der hvor medicinen er sprøjtet ind. Andre bivirkninger kan bl.a. være luftvejsinfektioner, hovedpine eller gener fra mavetarmkanalen. Ligesom andre biologiske lægemidler påvirker Hyrimoz dit immunforsvar. Det kan betyde, at du har en øget risiko for infektion. Har du mistanke om en infektion, skal du kontakte din praktiserende læge. Alt efter infektionens alvorlighed kan en midlertidig pause i behandlingen være nødvendig. Du skal holde pause med Hyrimoz, hvis du har feber (temperatur >38), hvis du føler dig syg og/eller hvis du får antibiotika. General information SE pjece: Til dig, der opstarter biologisk behandling, general information. For yderligere henvises til www.medicin.dk. Spørgsmål Kontakt gerne hudafdeling I, hvis du har spørgsmål eller mange bivirkninger. Hudafdeling I Odense Universitetshospital Telefon 65412705 Alle hverdage kl. 8-15 2/2
Download PDF fil