Mikroti og atresi Mikroti kan medføre konduktivt høretab. Ved mikroti og atresi kan man se deformiteter af mellemøret: misdannelser af mellemøreknoglerne (hammer, ambolt og stigbøjle) Andre mellemøremisdannelser. Mangelfuld udvikling af knoglen omkring øret (mastoidet), som medfører dårlig luftcirkulation i mellemøret. Perceptivt høretab Skyldes en fejl i det indre øre eller i hørenerven (nerven som sender elektriske signaler fra indre øre til hjernen). Perceptivt høretab er sjældent hos børn med mikroti. Denne type høretab indikerer en anden abnormalitet eller et syndrom. Blandet høretab Når barnet, som har konduktivt høretab, også har et perceptivt høretab. Unilateralt høretab Beskriver hørenedsættelse, som påvirker et øre. Dette ses ofte ved unilateral mikroti og atresi. I engelsksproget litteratur beskrives det ofte som "single sided deafness" og forkortes SSD. Det ene øre har normal hørelse, og de fleste børn med ensidigt høretab klarer sig udmærket i de fleste situationer. De fleste børn med ensidigt høretab udvikler normal tale. Der er nogle situationer, hvor de har problemer med at høre: • Når der tales ved den side, hvor de har deres hørenedsættelse. • Når de skal identificere, hvor en lyd kommer fra. • Når de skal forstå tale, når der er baggrundsstøj. Væske i ørerne er en almindelig årsag til forbigående konduktiv hørenedsættelse i barndommen. Der kan være tale om tynd væske eller der kan være glue, som er en tyk klistret væske i mellemøret. Det opstår ofte i forbindelse med forkølelser. Det er derfor vigtigt, at barnet ses af en ørelæge for at vurdere, om barnet har behov for dræn. Da børn med ensidig mikroti er meget afhængige af hørelsen på det gode øre, er det fornuftigt, at der foretages regelmæssige høreundersøgelser på barnet, især så længe barnet ikke selv kan gøre opmærksom på, om noget er galt. Afhængig af graden af høretab, og hvilken behandling barnet får, bør barnet ses hver 3-6. måned, når det drejer sig om små børn, og en gang årligt for store børn. Hvis du er bekymret for dit barns hørelse og mener, at der er sket en ændring, er det vigtigt, at du kontakter Høreklinikken for at få fremrykket kontrollen. Det er muligt at teste hørelsen på alle børn fra fødslen. Der er to forskellige typer af test, som kan udføres for at finde ud af barnets hørelse - objektive test og subjektive test. Resultaterne af høretestene afhænger både af, hvordan øret og nerveforbindelsen fungerer, og hvilken grad af udvikling barnet har nået. Sædvanligvis er det nødvendigt med flere forskellige test over en periode for at få et præcist billede af barnets hørelse. Behandling af hørenedsættelse forårsaget af mikroti og atresi Hvis jeres barn har et høretab, vil Høreklinikken sammen med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) give jer og jeres barn støtte. 3/5
Download PDF fil