Schönlein-Henochs Purpura Hvordan kommer det til at gå? Hos langt de fleste går symptomerne helt væk af sig selv i løbet af 2-4 uger, men der kan være tilbagefald i måneder efter sygdommen begyndte. Nogle patienter, som tidligere har haft sygdommen, kan få det igen, men det er sjældent. Nogle ganske få, mindre - end 5%, får længerevarende nyrepåvirkning. Barnet må være oppegående efter evne. Nogle børn kan have behov for at holde sig i ro, og der er da mulighed for at låne en kørestol. Hvis barnet ikke kan komme i daginstitution eller i skole og derfor skal passes hjemme, kan der søges om orlov til en af forældrene. Der vil blive aftalt ambulant opfølgning med kontrol af almen tilstand, blodtryk, vægt og urinprøve. Her kan du evt. skrive dine spørgsmål: HVORNÅR SKAL DU SØGE LÆGE.? Hvis barnet har kraftige mavesmerter eller blødning fra endetarmen. Hvis der er synligt blod i urinen eller ved meget skummende urin (det sidste kan tyde på for meget protein i urinen). Ved kraftig opblussen i hudforandringerne. Ved påvirket almen tilstand. Hvis der er andet ved dit barns tilstand, som bekymrer dig. I hele forløbet har barnet en åben indlæggelse til Børneafdelingen, og skal således komme direkte på afdelingen ved et af ovenstående problemer. 2/2
Download PDF fil