Schönlein-Henochs Purpura Til patienter og pårørende Vælg farve Diagnose og behandling Du/dit barn har fået diagnosen SchönleinHenochs Purpura. Sygdommen er kendetegnet ved, at der i kroppens mindste blodkar fremkommer en betændelseslignende reaktion. Oftest går det ud over de små blodkar i huden. Det medfører et karakteristisk udslæt (purpura), men de små blodkar i tarmen, i nyrerne og omkring leddene kan også rammes. Årsagen til sygdommen er ukendt. Symptomerne kan blandt andet opstå efter en halsbetændelse eller forkølelse. Sygdommen rammer oftest børn i alderen 2-10 år, men alle kan blive ramt. Drenge rammes hyppigere end piger. Sygdommen er ikke smitsom. Tegn og symptomer: • Blodudtrædninger i huden, både som små prikker og større plamager, oftest på underben, balder og arme. • Der kan ses hævelse i huden. • Ledsmerter, hyppigst i fod-, knæ- og ankelled. • Mavesmerter evt. blod i afføringen. Sjældent ses alvorlige maveproblemer, som kan kræve operation. • Blod i urinen. Holder ofte op af sig selv. Sjældent ses længerevarende nyreproblemer (utætte nyrer med tab af protein og/eller blod). • Træthed og humørsvingninger. Behandling: Der findes ingen specifik behandling af sygdommen. Medicin kan blive nødvendig for at lindre symptomerne. Medicinsk behandling bør ske i samråd med en læge fra børneafdelingen. Oftest vil behandling med smertestillende medicin, som f.eks. Pamol eller antiinflammatorisk medicin som f.eks. Ibubrufen. tilstrækkeligt til at lindre smerterne. I nogle tilfælde af svære mavesmerter, ledsmerter m.m. kan der være behov for behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon). Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børnehospital Tlf. sengeafsn. 6541 2074 Børnemodt. 6541 2637 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odehca Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/hcab x 1/2 Materiale nr: 134042 16.09.2020
Download PDF fil