Velkommen til sengeafsnit F2 Til patienter og pårørende Vælg farve Information om sengeafsnit F2 Vi byder dig og dine nærmeste velkommen i Øre- Næse-Hals-kirurgisk sengeafsnit F2, vi vil gerne give jer nogle oplysninger, som kan være vigtige for jer i forbindelse med dit ophold. Afsnit F2 er beliggende i det centrale højhus på 9. etage, indgang 20. På afsnit F2 modtager vi patienter til udredning og behandling for Øre- Næse-Halssygdomme samt patienter med kæbe- og øjenlidelser. På F2 er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, serviceassistenter og lægesekretærer. I vil også kunne møde studerende og elever fra forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Operation Den sidste hverdag før operationen vil du blive ringet op i tidsrummet fra kl. 14-16. Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du selv ringe på tlf. 65412802 inden kl. 18, for at få oplyst mødetid. Ventetid Forbered dig på ventetid inden operationen. Vær opmærksom på, at din mødetid ikke er det samme tidspunkt som dit operationstidspunkt. Vi har desværre ikke mulighed for, at give dig et fast operationstidspunkt, da operationernes rækkefølge kan risikere at blive ændret i løbet af dagen, da vi også behandler patienter med akutte og livstruende sygdomme. I enkelte tilfælde kan der også blive tale om aflysning af en planlagt operation. Transport Som hovedregel skal du selv sørge for at komme til og fra sygehuset og selv betale for transporten. Vi vil bede dig medbringe følgende: • Bekvemt tøj og hjemmesko/klipklapper • Toiletsager, hvis du skal blive til dagen efter • Den medicin du tager, helst i original- pakninger og med en opdateret medicinliste • Underholdning f.eks. læsestof, I-pad, lydbog • Evt. mobil og oplader • Denne folder og folderen om din operation/ behandling • Medbring kun de vigtigste værdigenstande. Vi anbefaler at lade smykker, ure og større kontantbeløb blive hjemme. Pårørende kan være en stor støtte Det er vigtigt for os, at dine nærmeste føler sig velkomne i afsnittet. Dine nærmeste er meget velkomne til at deltage i samtaler, stuegang, følge dig til operationsafsnittet og være sammen med dig mest muligt, hvis du ønsker dette når du er indlagt. Dine nærmeste er velkomne til at opholde sig i vores venteværelse, mens du er til operation og på opvågningen. De har mulighed for at købe kaffe og te i afsnittet. Bord med kaffe/te er placeret på gangen ved siden af køkkenet. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus F - Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling Tlf. 6541 2802 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odef Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdf x 1/3 Materiale nr: 118210 11.05.2022
Download PDF fil