Velkommen til sengeafsnit F2 Du og dine nærmeste er altid velkomne til at stille spørgsmål til personalet, både til samtaler, under indlæggelsen og telefonisk. Vi har tavshedspligt, hvilketbetyder at vi skal have dit samtykke, før vi kan oplyse dine nærmeste om din tilstand. Døgnrytme Kl. 6.00: Gives antibiotika i drop Kl. 7.40-8.00: Vækning, morgenmad og medicin Kl. 8.30-11.00: Ved behov vil du blive hjulpet med bad, og sengene vil blive redt. Der tilbydes kolde drikke. kl. 8.30-11.00: vil en læge tilse dig i forbindelse med stuegang. Du behøver ikke at ligge i din seng. Kl. 11.30 - 12.15: Frokost og medicin. Kl. 14.00: Eftermiddagskaffe/te Kl. 17.00-20.00: Den vagthavende læge vil tilse dig, hvis du er nyopereret eller skal udskrives og i øvrigt efter behov. Kl. 17.30: Aftensmad og medicin. Kl. 20.00: Aftenkaffe. Kl. 21.00 - 22.30: Hvis du har behov for hjælp til personlig hygiejne vil du blive hjulpet med dette. Vagtskifte og besøgstid Vagtskifte er Kl. 7.30, 15.30 og 23.30. Besøgstid er mellem kl. 7.00 - 21.00 Mad og drikke Er du oppegående, beder vi dig selv hente din mad og drikke ved køkkenet. Af hygiejniske grunde er der ingen adgang for patienter eller pårørende i køkkenet. God håndhygiejne - et fælles ansvar Bakterier og virus er et særligt problem på hospitalet, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er særligt modtagelige overfor infektioner. Bakterier og virus spredes ofte via vores hænder. Hænderne kan være 'snavsede' med bakterier og virus - selv om de ser rene ud. Ved at bruge sprit på hænderne fjernes flere bakterier end ved almindelig håndvask. 2/3

Velkommen til sengeafsnit F2 Derfor er det vigtigt at du spritter hænder jævnligt under indlæggelsen. Brug gerne telefon og tv - men med omtanke Mobiltelefon må benyttes, men skal være slukket om natten, samt hvis du er til operation. Der er tv på alle stuer. Blomster og levende lys Vaser findes på en hylde midt på gangen. Hvis du har mulighed for det, bedes du ordne dine blomster selv. Potteplanter og levende lys er ikke tilladt. Påklædning Du skal klæde om til hospitalets tøj inden du skal opereres. Vi opfordrer dig til, at du er påklædt i enten morgenkåbe eller dit eget tøj fx joggingbukser, når du går rundt på afsnittet. Religiøs og kulturel støtte Har du under indlæggelsen behov for hjælp til at opretholde religiøse eller kulturelle skikke, kan du kontakte plejepersonalet, som kan hjælpe i forhold til kost, tildækning, behandling eller ved dødsfald. I tilfælde af behov for religiøs kontakt, etableres den via sygehuspræsten. Ris/Ros Har du kritik, negativ som positiv, som vil kunne hjælpe os til at forbedre dine og medpatienters ophold i afsnittet, vil vi gerne høre om det. Skriv det ned på Ris/Ros-blanketten, som du kan finde ved postkassen, der hænger midt på gangen. 3/3

    ...