Sådan foregår operationen En operation af hammertåen kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig lindring. Operationen kan udføres på forskelligemåder afhængig af forholdene. I de lette tilfælde kan man nøjes med at skære senerne over, hvilket er et let og skånsomt indgreb. I de sværere tilfælde må man fjerne mellemleddet i tåen. Leddet rettes ud og holdes evt. på plads med en metaltråd i 4 uger, og tåen er herpå stiv. Ofte suppleres med forlængelse af strække-senerne eller overskæring af bøje- senerne til tæerne. Hvis man ikke skærer strække-senen over ved en operation, kan man opleve, at tåen med tiden kan komme til at stritte opad. Forberedelse til operationen VIGTIGT! Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold disse. Disse er forudsætningen for, at du kan blive opereret den planlagte dag. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før din operation • Det er vigtigt, at foden er så ren som muligt. Du bør derfor aftenen inden operationen tage et fodbad i sæbevand i ca. 10 minutter. • Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumser i det område, der skal opereres. 3
Download PDF fil