Hammertå Mange får med årene problemer med hammertå/krumme tæer. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere for at blive smerterne kvit. En hammertå er en fejlstilling, hvor tåen er bøjet sammen i det mindste led mellem de små tåknogler. Hammertæer kan forekomme på alle tæer på nær storetåen. Det er tåens ledbånd og sener, der har trukket sig sammen, hvilket får tåens led til at krumme nedad. Med en hammertå kan det gøre meget ondt at gå i almindelige sko, da toppen af leddet bliver irriteret af skoen. Hammertæer kan deles ind i to typer: • de fleksible • de stive Leddet i den fleksible hammertå kan bevæges og derfor rettes op manuelt. Bliver den fleksible hammertå ikke rettet ud, bliver konsekvensen ofte en stiv hammertå, hvor leddet ikke kan bevæges. En stiv hammertå kan kræve en operation. Formålet med operationen Formålet med operationen er at udrette tåen, således at generne fra fodtøjet bliver mindre. 2
Download PDF fil