Operation Operationen foregår ofte i lokalbedøvelse. I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt at operere i fuld bedøvelse. Operationen varer 20-40 minutter. Selvom et ganglion fjernes kirurgisk, vil 20 - 30 % komme igen. Efterbehandling Du skal holde hånden/foden højt de næste 2-3 dage efter operationen. Efter 2 dage kan du erstatte forbindingen med plaster. Det er vigtigt, at du laver bevægeøvelser af fingrene/tæerne ca. hver time de første uger. Du kan forvente, at der vil være ømhed de første par uger efter operationen. Dette aftager med tiden. Sygemelding Hvor lang tid du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Man er typisk sygemeldt i 1-3 uger (ingen tunge løft i 3 uger). Din udskrivelse Du kan komme hjem 1-2 timer efter operationen. Smerter efter operationen Der kan forekomme smerter efter operationen, når du er kommet hjem - sørg derfor for at have købt Pamol, Pinex eller Panodil. Vi anbefaler, at du tager dette sammen med det gigtmiddel, som du får udleveret før udskrivelsen. Disse tabletter giver en optimal smertebehandling, en bedre sårheling og mindsker irritation i dit operationssår. Se det skema, du får udleveret i forhold til, hvordan du skal tage den smertestillende medicin. Tråde Hvis du ikke er syet med selvopløselige tråde, skal trådene fjernes 10-14 dage efter din operation hos din egen læge. Risiko ved operationen Der kan forekomme betændelse samt skade på følenerverne. Disse er dog forholdsvis sjældne. 3
Download PDF fil