Ganglion Ganglion (seneknude) er en lille gelé-fyldt blære udgående fra led eller seneskede. Et ganglion er fuldstændig godartet, men det kan genere periodevist. Ganglion varierer ofte i størrelse og der er stor chance for, at gangliet svinder spontant. Forberedelse til operationen Det er vigtigt, at du læser pjecen igennem inden din operationsdag, så du kan forberede dig på at blive opereret. Vær opmærksom på faste- og medicinregler og overhold disse. Læs det udleverede materiale om bedøvelse. Før operationen • Det er vigtigt, at hånden/foden er så ren som muligt. Du bør derfor om aftenen inden operationen tage et håndbad/fodbad i sæbevand i ca. 10 minutter. • Du bedes tage et bad hjemmefra. Efter badet må du ikke smøre området, der skal opereres ind i creme. • Undgå at have smykker, neglelak eller makeup på. • Medbring evt. badesandaler eller hjemmesko. Kontakt os senest 2 dage før din operation, hvis du har sår, rifter eller bumser i det område, der skal opereres. På operationsdagen Du får fjernet eventuelle hår omkring operationsområdet. Du får forebyggende smertestillende medicin. Operationsområdet vil blive vasket af med et desinficerende middel. Lægen markerer stedet, hvor du skal opereres. Den planlagte operation udføres, og huden syes sammen. Lægen vil informere om resultatet af din operation, inden du udskrives. Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ventetid inden operationen. 2
Download PDF fil