Velkommen i Friklinikken Vigtigt at vide Patientansvarlig læge Kommer du i et forløb hos os, får du tildelt en patientansvarlig læge. Lægen er med til at sikre, at der er sammenhæng i dit forløb. Du får udleveret et kort med lægens navn og med et telefonnummer til afdelingen. Dialog med personalet Du kan opleve, at der er mange informationer undervejs i dit forløb. Er der noget du undres over eller er i tvivl om, er du altid velkommen til at spørge personalet. Personalet vil inddrage din patient- ansvarlige læge såfremt der er brug for det. Du kan kontakte os telefonisk eller pr. sikker post via hjemmesiden, både før, under og efter dit forløb. Det er ofte en god idé at have en pårørende med til vigtige samtaler i dit forløb. Ventetid Alle behandlinger og undersøgelser tager ikke lige lang tid, der kan derfor opstå ventetid og vi håber på din forståelse. Vi arbejder hele tiden for at sikre en kort udrednings- og behandlingstid, derfor kan du i nogle afdelinger opleve at få en tid om aftenen eller i weekenden. Hvis du skal opereres eller have lavet kirurgisk behandling En operation hos os kan medføre, at du får brug for familie eller venner, som kan hjælpe dig med transporten og eventuelt være hos dig det første døgn efter du er kommet hjem. Tavshedspligt Alle ansatte i Friklinikken har tavshedspligt. Det betyder, at personalet ikke må give personlige oplysninger om dig videre til uvedkommende. Du vil derfor blive spurgt, om vi må informere dine pårørende. Har du ved samtale og undersøgelse en pårørende med, går vi ud fra, at du er indforstået med, at din pårørende inddrages. Hvis du ikke ønsker dette, er det derfor vigtigt, at du fortæller os det. Videregivelse og indhentelse af oplysninger Når det er relevant for din undersøgelse og behandling, vil vi videregive/rekvirere dine journal- oplysninger til/fra andre f.eks. sygehuse, egen læge eller hjemmesygeplejerske. Du kan frabede dig, at oplysningerne bliver givet videre. Journalindsigt Du har altid ret til indsigt i den journal vi fører om dig. Du kan se din journal på www.sundhed.dk under sundhedsjournalen. Klagemuligheder og patientvejledning Personalet tilstræber at yde den bedste pleje og behandling. Opstår der alligevel situationer, hvor du og/eller dine pårørende ikke er tilfredse, kan du kontakte personalet eller klinikchefen og få en snak om tingene. Vil du vide mere om muligheden for at klage, kan du kontakte patientvejlederen i din region eller se mere information på www.stpk.dk. Her kan du også finde kontaktoplysninger på patientvejlederne i din region. De kan bl.a. vejlede dig om dine rettigheder og muligheder i sundhedsvæsnet som f.eks. ventetid og transport. KONTAKT OS Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 7690 8350. Telefonen er åben hverdage fra kl. 8.00 - 15.00 (fredag til kl. 13.30 i Smerteklinikken). Du kan sendesikker post til os på vores hjemmeside: www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 2/2
Download PDF fil