Velkommen i Friklinikken www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Vælg farve Information til patienter og pårørende Friklinikken er et sygehus under Region Syddanmark. Vi tilbyder ambulante undersøgelser og behandlinger, samt mindre og mellemstore operationer inden for flere forskellige områder. I Friklinikken arbejder vi målrettet med, at vores behandlinger er af høj faglig kvalitet og at forløbene er effektivt tilrettelagt. Vi lægger vægt på godt samarbejde og god dialog med dig og dine pårørende. Vi ønsker, at du føler dig imødekommet og i gode hænder hos os. Praktisk info Find vej til din afdeling Vær opmærksom på, at der er flere indgange på sygehuset. Orienter dig i dit indkaldelsesbrev og benyt følgende adresser til at finde vej: • Indgang 1, Engparken 1 : Hjertemedicinsk Ambulatorium, Urinvejskirurgisk Ambulatorium/Dagkirurgi, Ortopædkirurgisk- og Organkirurgisk Dagkirurgi • Indgang 2, Solvej 19 : Ortopædkirurgisk, Organkirurgisk og Plastikkirurgisk Ambulatorium • Indgang 3, Solvej 13 : Smerteklinikken • Indgang 4, Solvej 23 : Hjerne- og Nervesygdomme Ambulatorium Parkering Der er flere parkeringsmuligheder ved sygehuset. Der findes en stor parkeringsplads ved indgang 1 og en mindre parkeringsplads ved indgang 2 og 3. Der er enkelte parkeringspladser ved indgang 4. Vær opmærksom på at nogle parkeringspladser er tidsbegrænset til 2 eller 3 timer. Der opkræves ikke parkeringsafgift. Forplejning I forhallen på sygehuset ligger Café Grindsted. Denne har åben alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 13.00. I caféen kan du købe varme og kolde retter, varme og kolde drikkevarer og almindelige kioskartikler. Gæster er velkomne til at medbringe egen mad og drikke på sygehuset. Fotografering/Optagelse Friklinikken er en offentlig institution, men bemærk, at et sygehus betragtes som et "ikke frit tilgængeligt sted". Patienter, pårørende og personale betragtes heller ikke som tilfældigt forbi- passerende. Det er derfor ikke lovligt at fotografere, optage eller filme personer på Friklinikken uden deres samtykke. Ligesom det naturligvis ikke er lovligt at offentliggøre billederne. Rygning Der er ikke tilladt at ryge på sygehuset. x 1/2 Materiale nr: 105121 27.06.2023
Download PDF fil