Vi ved, at afasi påvirker evnen til og mulighederne for at deltage i samtaler i hverdagen - ude i samfundet, men også derhjemme i de private rammer. Dette har to umiddelbare konsekvenser risiko for forringelse af de sproglige færdigheder (Kleim & Jones 2008) og risiko for ensomhed, social eksklusion og isolation (Sundhedsstyrelsen 2011; Vickers 2010; Parr 2007; Pallesen 2011). OM AFASI Hvert år rammes mellem 2.000 - 3.000 mennesker i Danmark af afasi og ca. 25.000 lever med kronisk afasi som følge af f.eks. en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller en hjernesvulst. Vores erfaring er, at det er svært for mennesker med afasi at indgå ligeværdigt i gængse aktivitetstilbud for eksempel i folkeoplysningsregi eller på dag-/aktivitetscentre. Mangel på relevante tilbud i fase 4 kan således aktivere en velkendt negativ spiral, hvor de færdigheder, som man har opnået gennem den logopædiske undervisning, forringes i takt med begrænset kommunikativ aktivering (Kagan 1995). Derved reduceres mulighederne for at deltage i sociale sammenhænge yderligere og risikoen for ensomhed og social isolation stiger. Der er i Danmark et øget fokus på ensomhed og konsekvenserne heraf (Lasgaard & Friis 2015). Ensomhed påvirker ud over livskvalitet også helbred og overlevelse. Konsekvenserne af ensomhed har således vist sig at være tilsvarende velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Holt-Lunstad et al. 2010). En konsekvens af ovenstående har på IKH været gentagne genhenvisninger til kort logopædisk intervention, hvilket ikke synes bæredygtigt - hverken set fra en menneskelig, samfundsøkonomisk eller logopædfaglig vinkel. Vi vidste således, at der var behov for en mere meningsfuld, sammenhængende og langsigtet intervention - herunder en bedre brobygning fra fase 3 til fase 4 - hvilket blev omdrejningspunktet for Kommunikation for Livet. Projekt Kommunikation for Livet Vi oplever, at mennesker med afasi ofte har et ønske om et sted, de kan komme for at vedligeholde og videreudvikle kommunikative færdigheder efter endt sproglig genoptræning. De vil desuden gerne møde andre med afasi. Vi ved også, at det er vigtigt at føle, at man får noget ud af at møde op, og at tilbuddet derfor skal være vedkommende og have struktur og støtte, som gør det mulig at gøre sig gældende i dialogen. Lignende tendenser er beskrevet i litteraturen herunder også, at der opnås udbytte af at deltage i samtalegrupper og af, at omgivelserne har viden og kompetencer i forhold til at støtte dialogen (Vickers 2010; Parr 2007). På IKH har vi gennem en del år anvendt SCA i forbindelse med undervisningen af mennesker med afasi og deres omgivelser. Vi er således flere logopæder, som har været på Aphasia Institute i Toronto. Her har vi oplevet, hvordan SCA-metoden bliver brugt som omdrejningspunkt i forskellige typer af forløb for mennesker med afasi ledet af frivillige under supervision af logopæder. Det, sammen med erfaringer fra Connect Center i London, blev en del af vores inspiration til at formulere et projekt med det formål at afprøve, om man kunne skabe et meningsfuldt, økonomisk bæredygtigt og fagligt velfunderet tilbud til mennesker med afasi i fase 4, der var drevet af frivillige. Overordnet set var vi optaget af, om samtalegrupper i fase 4 kunne forbedre livskvaliteten for deltagerne. A-FROM modellen Aktiviteter og deltagelse Outcome-mål Øget deltagelse og initiativ i socialt liv Kommunikation og sprogligt miljø Outcome-mål Bedre kommunikationsmuligheder og kommunikativ succes Livet med afasi Identitet, adfærd og følelser Outcome-mål Øget selvværd og mestring Outcome-mål Afasien opleves som mindre problematisk Sværhedsgrad af afasi Figur 2. A- FROM (Kagan et al. 2008) tilpasset projektet. Outcome-mål Bedre liv med afasi Vi brugte den dynamiske og helhedsorienterede A-FROM model til at synliggøre de faktorer, som kan påvirke livet med afasi, og som dermed også kan ændre på den oplevede livskvalitet for den enkelte. Vi søgte i projektforløbet svar på følgende tre spørgsmål: •Hvilke tiltag eller forudsætninger kræves for at frivillige kan drive samtalegruppen? •Kan SCA bruges som metode til at facilitere samtalerne og hvordan? •Kan mennesker med afasi få udbytte af at deltage i en samtalegruppe drevet af frivillige?
Download PDF fil