Det er lægen, som bør træffe beslutningen om, at du skal sygemeldes • Indhent kun lægelig dokumentation, hvis arbejdsgiver udtrykkeligt anmoder derom. • Arbejdsgiver har på intet tidspunkt under sygemeldingen krav på at kende diagnose, men kun faktiske forhold af betydning for arbejdets udførelse, eksempelvis funktionsnedsættelse. • Husk løbende at tjekke e-Boks (eller digital post). • Du har pligt til at deltage i sygesamtaler. • Opsøg gerne dit pensionsselskab for behand- lingsmuligheder og forebyggende tiltag. tid. En sådan ordning kræver arbejdsgivers accept. Accep - terer arbejdsgiver ikke, må du og lægen vurdere, om alter - nativet i din konkrete situation bør være at fuldtidssyge - melde fortsat eller raskmelde dig. Det er væsentligt at bemærke, at en for tidlig og for hård/ rigid tilbagevending øger risikoen for tilbagefald, hvilket hverken du eller arbejdsgiver har interesse i. Vær derfor ær - lig over for arbejdsgiver og læge om dine behov og tilstand. Er der tale om en kronisk eller langvarig lidelse, hvor du har risiko for mindst ti sygedage årligt som følge heraf, kan du sammen med arbejdsgiver og kommunen indgå en så - kaldt § 56-aftale, hvor arbejdsgiver kan få refusion allerede fra første sygedag. Dette for at fastholde dig i jobbet. Du kan også selv foreslå, at du og arbejdsgiver sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan, for hvordan du kommer tilbage, og hvordan du kan fastholdes på længere sigt, hvis du er sygemeldt i mere end otte uger. Arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning. Denne kræver ikke lægens medvirken. Mulighedserklæring, lægeerklæringer og andet dokumentation Hvis du sygemeldes i længere tid, vil arbejdsgiver ofte bede om dokumentation for sygdommen i form af en tro- og loveerklæring, en friattest, en varighedserklæring eller en mulighedserklæring. Hvor det ved en tro- og loveerklæring ikke er nødvendigt med lægens deltagelse, forholder det sig omvendt for de øvrige muligheder, som overordnet kan betegnes som læ - gelig dokumentation. Derfor opfordrer vi til, at du sikrer dig, at egen læge kan indestå for fraværet, forud for sygemel - dingen foretages – og gerne at det er lægen, der reelt træf - fer beslutningen om sygemeldingen. Fælles for den lægelige dokumentation er, at arbejdsgiver skal betale for disse. Dette gælder dog kun, hvis det er ar - bejdsgiver, som har anmodet herom. For at undgå, at du selv skal betale de typisk 400-1500 kr. per erklæring, opfor - drer vi derfor til, at du kun indhenter disse, hvis arbejdsgi - ver udtrykkeligt anmoder herom. Friattest Indledningsvist kan arbejdsgiver allerede fra første syge - dag anmode om en friattest, som svarer til det, man tidli - gere kaldte en lægeerklæring. Lægen udfærdiger friatte - sten på baggrund af samtale med dig, og den angiver kun, om din uarbejdsdygtighed er begrundet i sygdom, uden angivelse af diagnose eller helbredsoplysninger. Varighedserklæring Varer sygefraværet i mere end 14 dage, kan arbejdsgiver endvidere anmode om en varighedserklæring på den for - ventede varighed. Denne udarbejdes også af egen læge. Mulighedserklæring I tillæg til disse kan arbejdsgiver anmode om en mulig - hedserklæring. Erklæringen har til formål at fastholde eller bringe dig tilbage i jobbet ved at klarlægge hvilke hensyn, som skal tages, fordeling af arbejdsopgaver og optrapning af arbejdstid. Udarbejdelsen består af to led, hvor du og arbejdsgiver indledningsvist udarbejder et forslag, som lægen herefter foretager en lægefaglig vurdering af. Sygesamtaler Arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværs - samtale med et passende varsel og senest fire uger efter første sygedag. Heri drøftes, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet. Du har pligt til at deltage i sygesamtalen, og udeblivelse kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser. Er du for syg til et fysisk møde, kan samtalen eventuelt holdes over ek - sempelvis telefon. Er du for syg til overhovedet at holde samtalen, har du ikke pligt til at holde denne. Vær opmærk - som på, at disse sygdomsvurderinger endeligt skal foreta - ges af din læge for at være gyldige, da arbejdsgiver kan bede om dokumentation derfor. Formålet med samtalen er at få dig bedst muligt tilbage i jobbet. Her er det igen væsentligt at understrege, at samta - len ikke giver arbejdsgiver adgang til frit at spørge ind til diagnose med videre, men blot forholde sig til de forhold, som har betydning for din arbejdskraft. Du kan dog altid frit udtale dig videre, hvis du ønsker det. Jobcentret, e-Boks og arbejdsgivers refusionsmuligheder Er du sygemeldt i længere tid, bliver du inden ottende uge kontaktet af din kommunes jobcenter, hvor du får tilsendt et oplysningsskema, som du har pligt til at udfylde og re - turnere inden otte dage. Herudover kan jobcentret også løbende indkalde til op - følgninger, hvor sagsbehandleren vurderer, om der kan iværksættes relevante initiativer, som kan fremme din 44 Maskinmesteren Juli 2022

raskmelding. Du har pligt til at deltage. Ved uberettiget udeblivelse kan jobcentret stoppe udbetalingen af syge - dagpenge til dig eller din arbejdsgiver, hvorved arbejdsgi - ver kan have ret til at foretage modregning, hvis han udbe - taler dig løn. Derfor er det vigtigt, at du får tjekket din e-Boks (eller di - gital post), så du sikrer dig rettidigt at få udfyldt eventuelle dokumenter og møde op til samtaler ved jobcentret. Hvis du ikke mener, at du kan nå at handle inden for fristen eller kan møde op, opfordres du til at rykke fristen selv eller kon - takte MMF. Behandlingsmuligheder – spørg også dit pensionsselskab Udover behandlingsmuligheder ved eksempelvis læge, kan der oftest findes yderligere hjælp ved eksempelvis sygefor - sikringer, dit pensionsselskab, a-kasse eller kommunen. Ved PFA er der eksempelvis iværksat flere tiltag, dels i form af behandlinger ved sygemeldinger, men også fore - byggende tilbud i et forsøg på at forebygge, at der sker en sygemelding. Hvis du er selvstændig Er du selvstændig og bliver syg, kan der være særlige reg - ler, eksempelvis om kompensation under sygdom. Kontakt os derfor gerne. Brug Maskinmestrenes Forening Selvom en sygemelding kan synes drastisk, kan både du og arbejdsgiver have interesse i, at du hurtigst muligt opsøger læge ved symptomer. Herved øges muligheden for en tidlig indsats af rette tiltag, således din sygemelding bliver kor - test muligt eller endda helt undgås – hvilket både du og arbejdsgiver ultimativt har interesse i. Vær derfor ikke til - bageholden med at opsøge læge ved symptomer og kon - takt os gerne derefter for sparring. Som følge af ovenstående er det oftest en god idé at søge juridisk vejledning med det samme, du fornemmer/forven - ter en langtidssygemelding, så du får undersøgt dine rettig - heder, og vi eventuelt kan bistå dig i din situation. Ved spørgsmål eller bemærkninger er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestre - nes Forening. Mindeord Jørgen Mørch Søndergaard D et var med dyb sorg, at jeg i midten af juni mod - tog det triste budskab, at Jørgen ”Jyde” Mørch Søndergaard var afgået ved døden efter en ulig kamp mod kræft. Jeg lærte Jørgen at kende i sommeren 1987, hvor han startede som sommerafløser i maskinen på motorfærgen Povl Anker i Bornholmstrafikken. På det tidspunkt var Jørgen en meget stille og nærmest afholdende person, men han faldt hurtigt til i miljøet om - bord, hvor humøret var på højde med bølgerne, selv på de stormfulde dage. Jørgen og jeg fandt hurtigt sammen som bedste kamme - rater, og vi sejlede ofte på samme vagt, hvor Jørgen især tog sig af det sociale, og jeg tog mig af vagten. Der gik ikke længe, før den sindige jyde fandt en kæreste og købte hus i Rønne. På grund af noget som hed ’Born - holmsaftalen’, foregik vagtskifte på Bornholm, og som Jør - gen sagde: ”A’ ka’ lige så godt bor her på øen.” Jørgen var yderst populær blandt både kolleger og folk på diverse ”vandingssteder” i Rønne. Han var altid gavmild og hjælpsom, men måske lidt tossegod – positivt ment. Tilnavnet ’Jyde’ fik han egentlig af mig, idet der var tre-fire andre i maskinen, der også hed Jørgen. Det kunne skabe forvirring, men han tog navnet til sig, og fik endda Jyde tato - veret på armen. Vi sejlede sammen i cirka 10 år, hvorefter vi begge gik i land. Jyde tog til Grønland og arbejdede først på en fiskefabrik i Umanak og senere på Thule Airbase. Midt i det hele tog han en uddannelse som elektriker, men gjorde aldrig aktivt brug af den. Vi holdt kontakten ved lige gennem alle årene, og fik tit en kop øl sammen. Han flyttede senere til Malmø og boede der en årrække, alt imens han jobbede på diverse sygehuse i københavns - området. Da han blev træt af det, ville han sejle igen, men hans sønæringsbevis var udløbet, så han måtte igennem et intensivt kursusforløb for at generhverve sine papirer. Han sejlede en periode på et kabelskib fra Alcatel og senere i rederiet A2Sea, hvor han håndterede havvindmøller. Efter noget tid blev han ledig, men fik en tjans på det smukke skib M/S Navigator, hvor han stod for daglig vedli - gehold af maskinrum med mere. Desuden arbejdede han sammen med en anden kollega med vedligehold af nogle af Københavns havnebusser. Jyde var aldrig bange for at prøve noget nyt, så i mangel af bedre tog han en uddannelse som lokomotivfører hos DSB, men nåede dog aldrig at komme ud at køre solo. Da Jørgen fik konstateret cancer, solgte han sin lejlighed i Sverige og flyttede til Amager, hvor han boede indtil han kom på Hospice i Hellerup. Efter kun et par døgn sov han stille ind. Æret være Jørgen Mørch Søndergaards minde. Casper Overgaard, maskinmester. Maskinmesteren Juli 2022 45

    ...