KERNEKRAFT OG GRØN OMSTILLING »Vi må prøve at få en fordomsfri debat om fordele og ulemper ved kernekraft. Jeg mener, at fordelene er så store, at det vil være uklogt ikke at genover- veje teknologien.« Bent Lauritzen, sektionsleder ved DTU Fysik. At bygge et traditionelt kernekraftværk tager typisk 8-10 år fra den indledende planlægning, til værket står driftsklar. »Nogle afskriver kernekraft, fordi processen er så langva- rig, men det argument forstår jeg ikke. De energi-øer, man planlægger i Nordsøen, kommer formodentlig til at tage mindst lige så lang tid at etablere, så tidsargumentet køber jeg ikke. Men det understreger, at vi skal i gang hurtigst mu- ligt, hvis kernekraften skal gøre en forskel frem mod 2050-målene,« siger Bent Lauritzen. Deponering i tusindvis af år Den næste udfordring er sikker opbevaring af det højaktive affald i måske tusindvis af år. »Vi skal ikke undervurdere den opgave. Der er tale om farligt affald, som skal opbevares i generationer, så det ikke kommer i kontakt med biosfæren. Heldigvis er det relativt små mængder, og Sverige og Finland ser ud til at have fun- det nogle gode løsninger med slutdeponier dybt nede i un- dergrunden. Så jeg tror, man kan finde nogle fornuftige de - poniløsninger, og det vil man også kunne i Danmark, hvis viljen er der. Vi har jo allerede radioaktivt affald stående på Risø fra reaktorerne på de tidligere forsøgsanlæg,« siger Bent Lauritzen. Han peger også på, at de kommende 4. generationsreak- torer i teorien vil kunne anvende højaktivt ’affald’ fra traditi - onelle reaktorer som brændsel og dermed reducere beho- vet for deponering af det allermest radioaktive materiale. Historisk er atomvåben og kernekraft koblet sammen, da den civile udnyttelse af kerneenergien udsprang af udviklin- gen af kernevåben i begyndelsen af 1940’erne. »Man lærte at kontrollere fissionsprocesserne, da man udviklede de første nukleare våben under 2. verdenskrig og i våbenkapløbet under den kolde krig. Men i dag er a-våben og kernekraft afkoblet fra hinanden. Der bliver udviklet a-våben uafhængigt af den civile anvendelse. At vi får kerne- kraft i Danmark, betyder ikke, at der er øget risiko for spredning af a-våben. Der er meget stor kontrol med radio- aktive materialer, og det vil der også være i Danmark, hvis vi får kernekraft,« siger Bent Lauritzen. Ren og sikker teknologi Hvis man kigger på sikkerhed og miljøpåvirkninger, er ker- nekraft den sikreste og mindst forurenende af alle kendte energiformer, påpeger han videre. »Meget få mennesker er døde som direkte følge af ker- nekraft. Selv vindmøller slår flere ihjel. Der har været me - get langt mellem alvorlige kernekraftulykker, og hvis man ser på den daglige drift, er det en meget stabil og sikker produktionsform. Hvis man tæller luftforurening fra fossi- le brændsler med, så er olie, gas og kul langt mere sund- hedsskadelig og årsag til flere dødsfald og sygdom. Så kernekraft er den sikreste og reneste energiform, når man sammenligner med, hvad vi ellers bruger af teknolo- gier. Men kernekraften slæber stadig rundt med et dårligt renommé i Danmark. Måske på grund af de ulykker der har været, og som nok har skabt usikkerhed hos mange mennesker. Men der har ikke været ulykker på 3. genera- tionsreaktorerne, og formodentlig er sikkerheden gene- relt blevet så stor, at konsekvenserne bliver meget be- grænsede, hvis et værk skulle blive ramt af utilsigtede hændelser. Vi må prøve at få en fordomsfri debat om for- dele og ulemper ved kernekraft. Jeg mener, at fordelene er så store, at det vil være uklogt ikke at genoverveje tek- nologien. Den vil kunne levere en meget stabil og sikker CO₂-fri grundlast i energisystemet, som supplement til de fluktuerende grønne energikilder og vil oveni gøre os uaf - hængige af uønskede energileverandører, altså de mål, som er allerøverst på dagsordenen lige nu,« siger Bent Lauritzen. Hør mere på Ajour Bent Lauritzen holder oplæg på Ajour fredag 25. november kl. 10.20. 112 Maskinmesteren Oktober 2022
Download PDF fil