// Karriere Skal du også videre? At mistrives i sit job eller at være i tvivl om, hvorvidt man er det rigtige sted, er noget, som de fleste mennesker oplever af og til. Her får du nogle forslag til, hvordan du kommer videre i arbejdslivet. Af Lars Lundmann, cand.psych., ph.d. H os nogle mennesker popper tanken om et jobskifte op jævnligt. For andre går der længere tid mellem påmindelserne. I Danmark er der hvert år omkring 800.000 jobskifte. Dertil kommer alle dem, som overvejer at skifte job uden at gennemføre det. Selv om førstegangsjobsøgende også er med i gruppen, indikerer det, at der er rigtig mange mennesker, som ikke er helt tilfredse med deres nuværende arbejde (eller at arbejdspladsen ikke er tilfredse med dem). Det kan skyldes mange forhold, som for eksempel løn, arbejdsmiljø, faglige udfordringer, ledelse, kollegiale forhold eller andet. De typiske årsager til mistrivsel i et job beskrives i mange lærebøger om Human Ressources Management som: • Manglende status • Dårlig arbejdsdeling • Uklare roller • Manglende mening med jobbet • For mange eller for få faglige udfordringer • Uretfærdig løn- og statusdeling • Manglende fællesskaber • Manglende karrieremuligheder på jobbet Det er typisk forhold, som kan forårsage stress eller give ansatte en følelse af meningsløshed eller mindreværd. Nogle af forholdene hænger tæt sammen med det, vi betegner som dårlig ledelse. Men det er ikke det spørgsmål, som jeg vil tage op her, for det er alligevel sjældent noget, som den enkelte selv kan gøre noget ved. Mit spørgsmål er i stedet, hvorfor alle dem, som ikke er tilfredse med deres nuværende job, ikke bare finder et nyt job? Og hvorfor dem, som vælger at søge nyt job, af og til har svært ved at lande det? Det vil jeg adressere her, ligesom jeg vil give et par forslag til, hvad du kan gøre, hvis du er en af dem, som overvejer et jobskifte. Fra arbejdsløshed til arbejdsfrihed Der er mange, som mener, at man (kun) via arbejdet kan bidrage til samfundet, sørge for sig selv, udvikle sig og opnå status. De forestillinger bygger i høj grad på individualiserede værdier – og har man ikke et arbejde, bliver problemet derfor også ens eget. Også selv om der kan være adskillige grunde til ikke at have eller ville have et arbejde. Tidligere blev arbejdsløsheden ofte set som en naturlig del af et arbejdsliv – i dag er den oftere skamfuld. Ikke desto mindre ligger der et kæmpe potentiale i at gøre arbejdsløsheden til et positivt sted at være i kortere eller længere tid. Hvis medarbejdere ikke er bange for at blive arbejdsløse, ville der formentlig være en større tendens til at stoppe i et job, mens legen stadig er god. Det ville betyde større og bedre jobrotation – og dermed gøre det lettere at finde det job, man gerne vil have. På samme måde ville arbejdsgiverne begynde at kere sig endnu mere om deres ansatte på grund af den forøgede risiko for, at de stopper. Det er dog en forandring, som skal ske på samfundsniveau, men via nogle enkle refleksioner og øvelser kan de fleste mennesker blive bedre til at nyde den arbejdsfrihed, som også følger med arbejdsløsheden. De grunde, som vedrører angsten for ikke at kunne finde et nyt job, er heldigvis nemme at aflive – mere om det nedenfor. ”En ny arbejdsgiver vil ikke vælge mig!” Selv om man ved hvilket job, man vil søge, kan der være en anden stopklods, der forhindrer en i at gøre det. Den handler om, at man er bange for, at en ny arbejdsgiver alligevel ikke vil vælge en. Hvis man vurderer, at en ny arbejdsgiver alligevel ikke vil kalde en til samtale, så er man tilbøjelig til ikke at søge jobbet. Den angst bunder ofte i, at man ikke mener, at ens CV kan kvalificere en til jobbet. Problemet med CV’et er imidlertid, at det intet siger om dine kompetencer. 56 Maskinmesteren Februar 2020