Formandskandi?d?a?t?e?r // Men vi skal samtidig holde fast i kvaliteten i uddannelsen. At øge antallet af studerende ved at slække på kvaliteten vil være et selvmål af dimensioner. Vi skal holde fast i vores tætte samarbejde med skolerne for at hjælpe dem med rekrutteringen, men samtidig skal vi være garanten for, at der ikke bliver gået på kompromis med uddannelsens faglige niveau. International medlemsservice I takt med at flere maskinmestre arbejder i udlandet, hvor nogle rejser ud og løser opgaver i en periode, mens andre bosætter sig med fast job, bliver der potentielt, i højere grad end vi har været vant til, et øget behov for, at Maskinmestrenes Forening kan servicere disse grupper af globale maskinmestre. Dette skal sikres ved en opgradering af kompetencerne i foreningens sekretariat. Branding og profilering af professionen Trods vores egen selvforståelse som unikke og uundværlige er der mange – særligt mindre – virksomheder, som ikke kender maskinmestrene godt nok. Her ligger en stor og vigtig opgave i profilering og branding af vores profession: Vi skal have øget kendskabet til alt det, som maskinmestrene kan tilbyde virksom‑ hederne: Vi gør en forskel og leverer værdi fra Dag 1 i jobbet. Historisk blev vores profession ”født” i skibenes maskinrum, hvilket er vores dna. I dag må vi konstatere, at stadigt færre maskinmestre vælger en karriere til søs. Der er flere årsager til denne udvikling, men vi har en meget vigtig opgave i at forstærke dialogen med rederierne, så vilkårene for danske maskinmestre til søs bliver væsentligt forbedret. Rederne skal gøres bevidste om den kæmpestore, positive forskel, som danske maskinmestre gør på deres skibe. Politisk samarbejde Faglige organisationer fusionerer i stigende grad, men vi skal fastholde Maskinmestrenes Forening som en selvstændig faglig organisation. Vi skal ikke lade os opsluge af andre faglige organisationer med vækstplaner. Så vil vi miste både indflydelse og identitet. Vi ser allerede, at andre organisationer prøver at hverve maskinmestre. Vores modsvar er at være det unikke faglige fællesskab for maskinmestre. Men vi skal pragmatisk samarbejde med relevante faglige organisationer, som vi har fælles interesser med, for eksempel inden for efteruddannelse. Vi skal også sikre maskinmesterskolernes selvstændighed og ikke acceptere, at skolerne opsluges af professionshøjskoler eller erhvervsakademier. Skolernes selvstændighed har været en vigtig del af den aktuelle succes for maskinmestrene, og det skal vi ikke sætte over styr ved at blive en del af institutioner, som ikke kender vores profession og historie. Maskinmesteren Juni 2019 25
Download PDF fil