// F?o??rm??andskandidater Vi skal fremtidssikre vores profession LARS KRISTIAN HAVE HANSEN Mine personlige kvalifikationer: // Jeg er både pragmatisk og vedholdende (spørg bare mine kolleger i bestyrelsen). // Jeg har en analytisk og unders øgende tilgang til muligheder og udfordringer. // Jeg er humoristisk og formår at skabe et godt samarbejdsklima med fokus på løsninger. // Jeg har erfaring med forhandling af overenskomster og bekendtgørelser. // Mest af alt brænder jeg for vores profession og ”Maskinmesterklanen” og er dedikeret til at udvikle begge dele. Med mig som formand kan I forvente øget fokus på emner som: // Maskinmesterens rolle i Den Grønne Omstilling. // Gode rammebetingelser for ansættelse, både til søs og i land. // Åbenhed og inddragelse af medlemmer og kredsene. // En fortsat udvikling og styrkelse af brancheråd og faglige netværk. // Relevante medlemstilbud, både juridisk, karrieremæssigt, socialt og indenfor efter- og videreuddannelse. // Sikre øget indflydelse i bestyrelser, råd og udvalg, hvor foreningen er repræsenteret. // En landsdækkende indsats for at brande maskinmesteren overfor både kommende mestre og danskerne i almindelighed. // Se mere på YouTube: https://www.youtube.com/channel/ UC0RC1wtwwnCoSE2ZlGhADTw?view_as=subscriber. Mit navn er Lars Hansen, jeg er 59 år og har været maskinmester hele mit voksne liv. Jeg har siddet i Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i seks år, det seneste år som næstformand. I løbet af min karriere har jeg været vidt omkring i erhvervets forskellige afskygninger, fra DFDS, stålvalseværket, medicinalindustrien og samarbejdet med en lang række virksomheder. Igennem de sidste mange år har jeg arbejdet med at uddanne nye mestre på Aarhus Maskinmesterskole, og derigennem har jeg holdt fingeren på pulsen, både hvad angår de yngre generationers motivation og aftagernes krav til fremtidens internationale tekniske ledere. Fornyelse og value for money Hvis jeg bliver valgt som formand for Maskinmestrenes Forening, får I en ildsjæl, der kender vores fag hele vejen igennem. Via mit bestyrelsesarbejde og næstformandsskab har jeg tilegnet mig en vigtig indsigt i organisationen, som vil blive bragt i spil på formandsposten. Jeg ved, hvad man kan forvente af maskinmestrene i dag, og jeg ved, hvad man vil forvente af os i fremtiden. Derfor er det afgørende for mig, at vi som profession hele tiden udvikler os, efteruddanner os og holder trit med udviklingen i samfundet. Maskinmesteren af i morgen er lige så vigtig, som han er i dag. Maskinmesteren af i morgen løser de samme opgaver som han løser i dag – og flere til. Jeg vil også arbejde for en stærk forening med en tydelig identitet, som rummer hele vores profession. Forudsætningen for foreningens succes og fortsatte høje tilslutning er, at vi formår at brande maskinmestrene i erhvervslivet og på den måde bliver ved med at skabe nye, spændende jobs; at vi sikrer vores medlemmer attraktive lønninger, relevante medlemstilbud og god service til alle. Kort sagt: High value for money. Den grønne maskinmester Maskinmestrenes Forening er ikke en stor spiller på arbejdsmarkedet, hvis vi måler på antal medlemmer. Men målt på indflydelse ser det ganske anderledes ud. Den politiske dagsorden både i Danmark og internationalt er Grøn omstilling og Cirkulær økonomi, og her har vi en ønskeposition, som skal udnyttes optimalt. Klimarådets og Concitos anbefalinger for omstillingselementer frem mod et fossiltfrit samfund kræver medvirken af vores kompetencer, når der skal udbygges med store køle- og varmeanlæg, laves optimeringer i procesindustrien, sejles miljøvenligt og når bygninger skal energirenoveres. Tag ikke fejl af den rolle, vi allerede nu og i endnu højere grad 26 Maskinmesteren Juni 2019
Download PDF fil