// Formandsvalg Selv om store aktører blandt andre fagforbund udviser interesse for maskinmestrene, holder Lars Hansen fast i, at Maskinmestrenes Forening skal forblive en selvstændig forening, men at der skal samarbejdes på alle områder, hvor det giver mening. Senest har man set dannelsen af FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation – og i den kontekst skal Maskinmestrenes Forening overveje sine muligheder for tættere samarbejde og partnerskaber, hvis det står til Lars Hansen. »Konstruktørforeningen, IDA, Dansk Metal og Teknisk Landsforbund kunne i første omgang være naturlige samarbejdspartnere. De ligner os, fordi de organiserer teknikere, hvoraf mange også er ledere. Så her kunne være nogle områder med fælles interesseflader, som vi skal være åbne over for,« siger Lars Hansen. Med hensyn til maskinmesterskolernes fremtid kan et tættere samarbejde blive nødvendigt – alt efter de politiske vindes fremtidige kurs. »Der er ikke evidens for, at ”bigger is better”, og at fremtiden derfor skal tilhøre færre, men større skoler, men hvis nødvendigt vil jeg gerne være katalysator for et tættere samarbejde mellem skolerne, så de står stærkere over for eventuelle politiske ønsker i retning af fusioner og større enheder,« siger Lars Hansen. Fastholdelse i søfarten Et andet område, som Maskinmestrenes Forening fremover skal arbejde med, er fastholdelsen af maskinmestrene til søs. Igennem mange år er antallet af sejlende maskinmestre faldet støt. Den udvikling skal vendes, mener den nye formand. »Vi skal i dialog med arbejdsgiverne, rederierne, både om rekruttering til skibsfarten, men i høj grad også om fastholdelse. Der er mere skibstonnage under dansk flag end nogensinde, og den situation skal vi udnytte til at få flere danske skibsofficerer i maskinrummene. Vi skal have fokus på indhold og kvalitet i praktikforløbene. Rederierne er allerede i gang med initiativer i den retning, og de tiltag skal vi støtte alt, hvad vi kan. Vi må også have nærmere undersøgt, hvorfor maskinmestrene vælger skibsfarten fra. Vi kan gætte og gisne, men har brug for bedre viden om de egentlige årsager, før vi kan iværksætte tiltag for at tiltrække og fastholde dem til søs,« siger Lars Hansen. Mere åbenhed og involvering Om fire år – når formandsperioden ud løber – er Lars Hansens håb, at endnu flere studerende er i gang med maskinmesteruddannelsen, at endnu flere brancher og virksomheder har fået øjnene op for maskinmestrenes kvalifikationer, og at endnu flere af foreningens medlemmer er blevet involveret i udviklingen af foreningen. »Som forening skal man være klar til at tage mod kritik fra medlemmerne. Det er sådan, man udvikler sig. Også som forening. Kritik skal opfattes som en slags engagement, selv om den kan være svær at tage imod. På den måde er utilfredse kunder en gave til alle, som vil udvikle sig, og vi skal udvikle os,« siger han. Lars Hansen understreger, at han som formand ikke kan gøre eller bestemme noget selv. Et flertal i bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening skal være med. »Alt hvad jeg kan gøre, er at argumentere for mine synspunkter og prøve at skaffe flertal for de ting, som jeg gerne vil have, vi arbejder henimod. Et meget vigtigt område for mig er, at vi skaber større involvering af medlemmerne i foreningens arbejde. Vi skal have set på hele den måde, vi informerer og kommunikerer med medlemmerne om foreningens tilbud og aktiviteter. For mange af vores aktiviteter og beslutninger er hidtil foregået, uden at medlemmerne har haft mulighed for at få indblik i det. Vi skal åbne op og fortælle meget mere om, hvad vi går og laver, og hvordan medlemmerne kan blive mere aktive, komme med ideer og på den måde få indflydelse. Det er derfor, vi hedder Maskinmestrenes Forening. Det er ikke formandens eller bestyrelsens forening, men medlemmernes forening,« siger Lars Hansen. LARS KRISTIAN HAVE HANSEN //60 år //Opvokset i Lystrup på Djursland, hvor hans far drev den lokale smedemestervirksomhed // 1 976 Kogtved Søfartsskole Aspirant hos DFDS // 1979-1982 Maskinmestereksamen, 2. Mester hos DFDS og værnepligtig i Søværnet //1982-1983 Den udvidede maskinmester eksamen, Aarhus Maskinmesterskole //1983-1988 Maskinmester ved Stålvalseværket i Frederiksværk // 1988-1994 Vedligeholdschef i medicinal virksomheden Danochemo (i dag BASF) //1994-2019 Underviser og lektor ved Aarhus Maskinmesterskole, hvor han kunne have rundet 25 årsjubilæet 1. august 2019 TILLIDSPOSTER I MASKINMESTRENES FORENING //Medlem af bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening siden 2012 //Næstformand for Maskinmestrenes Forening siden 2017 //Fra 1. juli 2019 formand for Maskinmestrenes Forening – valgperioden udløber 30. juni 2023. Bonusinfo: Ved siden af jobbet som lektor på Aarhus Maskinmesterskole har Lars Hansen siden 1998 videreført sin fars virksomhed Lystrup Smede- og Maskinforretning. Virksomheden lukker i forbindelse med, at Lars Hansen overtager formandsposten i Maskinmestrenes Forening. 18 Maskinmesteren Juli 2019
Download PDF fil