Formandsvalg // skinmester, fik en jeg brochure fra Kogtved Søfartsskole, hvor jeg overblikket og holde styr på komplekse processer, hvor mange begyndte som aspirant hos DFDS. Det blev starten på min maskin- teknologier og faggrupper er involveret,« siger Lars Hansen. mesterkarriere,« fortæller Lars Hansen Efter at have sejlet færdiggjorde han den udvidede maskinme- Tæt på kerneprocesser stereksamen i 1983 på Aarhus Maskinmesterskole. Han fik sit før- ”Alle taler om klimaet, men maskinmestrene gør noget ved det” ste job på det daværende stålvalseværk i Frederiksværk inden for er hans bud på et motto for professionens rolle i den grønne om- produktion og vedligehold, inden karrieren gik videre som vedli- stilling. geholdschef hos medicinalvirksomheden Danochemo. Herefter »Jeg synes, FN’s verdensmål er en gave til maskinmestrene. Vi vendte Lars Hansen og familien tilbage til Jylland, hvor han blev skal være med til at tage ansvar for den nødvendige omstilling. underviser og senere lektor på sin gamle skole - Aarhus Maskin- Derfor er vi også gået med i Ocean Plastic Forum, som konkret mesterskole. bidrager til mindre plastforurening i havene og potentielt genbrug »På nær en måned er det blevet til 25 år på Aarhus Maskinme- af plast. Vi skal op på den bølge som maskinmestre, siger Lars sterskole, hvor jeg har uddannet mange hundrede maskinmestre. Hansen. Jeg har vist undervist i alle fag, måske på nær el, og har desuden Nogen hævder, at det ikke kan betale sig at lave dyr, grøn om- været praktikvejleder og hjulpet maskinmesterstuderende og virk- stilling i Danmark, fordi vi kun udleder en forsvindende lille del af somheder med at finde hinanden i praktikforløb. Så jeg har et de globale drivhusgasser, men det er Lars Hansen ikke enig i. rigtig godt netværk blandt både tidligere studerende og mange »Vi må se på det som de mange små bække, der bidrager til virksomheder. Jeg bliver heldigvis også inviteret med til jubilæer den store grønne bølge, som skal rulle globalt. Vi sidder som ma- blandt de tidligere studerende og bruger det netværk til at skaffe skinmestre på centrale poster i energiproduktion og mange andre nye praktikpladser og i øvrigt følge steder. Vi skal være med i den bære- industriens udvikling,» siger Lars dygtige udvikling og den cirkulære Hansen. økonomi. Vi er nogen af dem, som er allertættest på kerneprocesserne, Endnu større potentiale og vi har i vores dna altid at gøre Den grønne omstilling er en vigtig tingene bedre i morgen, end vi gjor- grund til, at Lars Hansen stillede op de i dag. Aldrig være helt tilfreds – som formandskandidat. Han synes der har manglet fokus på den nøg- I dag handler det altid løbende forbedringer. Politisk ser det også ud til, at der måske lerolle, som mange maskinmestre har eller kan få i den grønne omstil- meget om vindmøller, kommer endnu mere ambitiøse mål for den grønne omstilling. Så vi skal ling. »Klimarådet udarbejdede i 2017 men på sigt kan det være med,« siger Lars Hansen. Men han mener ikke, at maskin- en beregning af, hvor man får mest grøn omstilling for pengene, og den blive andre mesteruddannelsen skal specialiseres i grøn omstilling. beregning viser meget tydeligt, at maskinmestrene kan være med rig- teknologier, som bliver »Vi skal ikke være specialister i vindmøller eller andre ”grønne” tig mange steder i den grønne omstilling. Men jeg tror slet ikke, vi har dominerende, så vi må teknologier. Vi skal holde fast i den brede tekniske forståelse, som gør set det fulde potentiale endnu. Vi kunne være med mange flere ste- ikke begrænse os det muligt, at vi kan arbejde med alle teknologier nu og i fremtiden, der, hvis vi får rebrandet vores profession. Der er stadig mange virk- Lars Hansen. uanset hvilken vej man vælger for den grønne omstilling. I dag hand- somheder, som ikke kender os godt ler det meget om vindmøller, men nok og måske primært forbinder os på sigt kan det blive andre teknolo- med maskinmesteren i kedeldragten i maskinrummet på et skib. gier, som bliver dominerende, så vi må ikke begrænse os,« siger Det image skal ændres - med al respekt for de maskinmestre som Lars Hansen. stadig arbejder i maskinrummene. Men hvis man ser på maskin- mestre i land i dag, så er deres vigtigste redskab en pc,« siger Lars Fremtidigt samarbejde Hansen. Når Lars Hansen kigger tilbage på maskinmestrenes udvikling i de Trods dette fastholder han dog, at maskinmesteruddannelsen 25 år, han har været underviser, er øget kompleksitet i opgaverne skal have et praktisk udgangspunkt. et af de forhold, som springer i øjnene: »Vores uddannelse er unik i forhold til alle andre uddannelser, »Maskinmestre har altid været problemløsere, men med tiden fordi den har det håndværksmæssige udgangspunkt og den mari- er de problemer, vi skal løse, blevet mere komplekse. I gamle dage time dimension og så bygger vi brede tekniske kompetencer og stod man ofte over for kendt teknologi, og løsningerne var derfor ledelse ovenpå. På den måde kan vi agere og kommunikere på enklere. I dag kræver den teknologiske udvikling, at vi har en me- tværs af hierarkier. Vi kan tale med både håndværkerne og den get mere analytisk tilgang. Datahåndtering, Big Data og dataana- administrerende direktør. Det er ofte vores rolle som projektlede- lyse kommer til at fylde meget mere i vores opgaver. Det skal ud- re, og det man nogle steder kaldet Tech Lead - at vi kan bevare dannelsen kunne leve op til fremover,« siger Lars Hansen. Maskinmesteren Juli 2019 17
Download PDF fil