Ajour 2018 Management and Technology TORSDAG 14.30 Vindenergi bliver hjørnesten i et grønt energisystem Omstillingen til en CO2-neutral energiforsyning frem mod 2050 er godt i gang. Men den store udfordring bliver at få koblet varmeforsyning og transportsektoren på den grønne el fra vind og sol. Hvis det bare var elforsyningen, som skulle omstilles til vedvarende energi, ville Danmark kunne være næsten 100 procent i mål allerede i 2030. Men de politiske mål om CO2-neutralitet i 2050 gælder hele samfundet, herunder også varmeforsyning og transportsektoren. At opfylde den målsætning kræver en sammenkobling af den grønne strøm med både varmeforsyning og transport, og det er her opgaven bliver lidt mere udfordrende. I dag dækkes cirka en tredjedel af det samlede energiforbrug af vedvarende energi, herunder vind, sol og bioenergi m.v. Ni procent af energiforbruget er baseret på vind og sol. Syv af de ni procent kommer fra vindenergi. »Ser man alene på elforsyningen, bliver over 50 procent allerede produceret på vedvarende energi – primært fra vindmøller, men på sigt kan vindenergien ikke klare den grønne omstilling alene. Der skal også komme bidrag fra solenergi, biomasse, geotermi og andre slags omgivelsesvarme,« siger Martin Risum Bøndergaard som optakt til Ajour 2018, hvor han holder oplægget ”Et grønt energisystem”. Til daglig er Martin Risum Bøndergaard politik- og analysechef i Vindmølleindustrien, som er vindenergiens brancheforening. Ingen energidisruption i vente I fremtiden forventer Vindmølleindustrien, at Danmarks energiforsyninger kommer fra fire energiformer: Sol, vind, bioenergi og omgivelsesvarme (eksempelvis luft, jord og søvand samt geotermisk energi). »Der er lavet scenarier, hvor over halvdelen af energiforsyningen i 2050 kommer fra vindenergi alene. Men prisen på de forskellige energiteknologier kommer natur- ligvis til at spille en rolle. Hvad bliver billigst på den lange bane – sol eller vind eller noget helt tredje? Det ved vi ikke endnu. Nu skal sol og vind snart til at konkurrere om de samme udbud, og så får vi en slags indikation for, hvilken teknologi som er den billigste i øjeblikket. Men tingene kan jo se anderledes ud om fem, ti, femten år,« siger Martin Risum Bøndergaard. Han tror ikke på, at der ud af det blå kommer nye disruptive energiteknologier, som vi ikke kender i dag, men som vil kunne blive væsentlige bidragydere. »Det har taget 30-40 års udvikling af vindteknologien at nå til, at vindenergien næsten kan begå sig på helt kommercielle vilkår. Der er 32 år, til vi skal have opfyldt 2050-målene, og jeg tvivler på, at vi med den tidsramme vil se helt nye og ukendte teknologier overhale de energiteknologier, vi kender eller anvender i dag. Men teknologisk er der spændende perspektiver i for eksempel at anvende elektrolyse i forbindelse med biogasproduktion, hvor potentialet virker meget stort. Så jeg forventer mere, at udviklingen vil gå i retning af kendte, men stadig billigere og mere effektive teknologier, som også vil kunne bruges i forskellige kombinationer,« siger Martin Risum Bøndergaard. »Der er lavet scenarier, hvor over halvdelen af energiforsyningen i 2050 kommer fra vindenergi alene. Men prisen på de forskellige energiteknologier kommer naturligvis til at spille en rolle,« siger Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef i Vindmølleindustrien, som optakt til sit Ajour-oplæg. Store datacentre på vej Udfordringen for vindenergien er, at der politisk vil komme krav om, at statsstøtten gradvist skal reduceres og til sidst helt bortfalde. Så der er konstant pres på at nedbringe omkostningerne i vindmøllebranchen. De første europæiske mølleparker uden statsstøtte er på vej, og 18 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil