de vilkår kommer formodentlig også til Danmark før eller siden. »Et af de store problemer for vindenergien er det fejlslagne CO2-kvotesystem i Europa. I kraft af de meget billige CO2-kvoter bliver de kulfyrede kraftværker ikke straffet hårdt nok for deres forurening. Tværtimod får de en indirekte støtte ved den meget lave pris på CO2kvoter. Derfor er priserne på elmarkedet så lave, at vindmøllerne stadig har brug for støtte. Heldigvis ser vi med de såkaldte PPA-aftaler – Power Purchase Agreements, at vindmølleejerne laver aftaler med store industrikunder, som ønsker at aftage betydelige mængder grøn strøm i en bestemt periode. På den måde er vindmølleejerne sikret en indtjening og er dermed mindre afhængige af offentlig støtte. Med de nye store datacentre i Danmark vil vi formentligt begynde at se PPA-aftaler, da datacentrene jo bliver nogle af de største elforbrugere i landet, og datacentrene ønsker grøn strøm,« siger Martin Risum Bøndergaard. Det er anslået, at datacentrene – som opføres af blandt andre Google, Facebook og Apple – kommer til at bruge tæt ved 20 procent af det danske elforbrug i 2030. Varmeproduktion skal have nye vilkår De store ”problembørn” i den grønne omstilling er varmeproduktionen og ikke mindst transportsektoren. Der er stadig store andele af fossile brændsler i varmeproduktionen i form af kul og ikke mindst naturgas, og Martin Risum Bøndergaard er heller ikke begejstret for den store satsning på biomasse, som er sket på mange (kraft)varmeværker. »Energiproduktion i Danmark er fuldstændig styret af de politiske vilkår. Når man fritager brændsler, eksempelvis biomasse, for afgifter, så vælger mange værker selvfølgelig de løsninger, og det er jo investeringer, som kommer til at række 20-30 år frem i tiden. Så i den periode vil værker, som har investeret i biomasse, ikke blive en del af visionen om, at vores varme i langt højere grad skal komme fra teknologier, som drives med grøn strøm. Som vilkårene er i dag, er det stadig mere favorabelt at anvende biomasse sammenlignet med el-til-varme. Så der ligger en vigtig politisk opgave i at skabe incitamenter for varmeværkerne til at omstille til teknologier, der kan køre på grøn strøm fra vind og sol,« siger han videre. Transport skal på grønt spor Men den helt store udfordring kan blive transportsektoren, som i dag stadig er næsten 100 procent afhængig af fossile brændsler og dermed er den sektor, som har den længste vej til at komme i mål inden 2050. »Det bliver ikke Tesla, som kommer til at skabe det store, folkelige gennembrud for elbilerne. Man bliver nødt til at gøre elbiler billigere, hvis man ønsker at realisere visionen om, at vi alle sammen skal køre i elbiler inden 2050. Norge har satset helt anderledes ambitiøst, når det gælder elbi- Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center 19
Download PDF fil