Leder Professionskandidat uddannelse i bygningskonstruktion efterlyses KF arbejder sammen med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne på at oprette en professionskan didatuddannelse i bygningskonstruktion, som skal imødegå efterspørgslen på stærke byggefaglige kom petencer integreret med stort it-kendskab. Af Gert Johansen Foto Nicolai Perjesi For få år siden ville vi ikke have troet vores egne øjne, hvis vi havde fået indblik i, hvad vi kan i dag med den moderne teknologi. Intelligente it-systemer, 3D-printere, droner og selvkørende gravemaskiner, som vi før betragtede som den rene science fiction, er næsten blevet hverdag, og udviklingen ser kun ud til at få yderligere fart på i de kommende år. Bygningskonstruktører er ofte i front med brugen af den nyeste teknologi. Derfor er efterspørgslen efter bygningskonstruktører større end nogensinde. For mig er der ingen tvivl om, at vores stædige insisteren på, at uddannelsen hele tiden skal være opdateret på den nyeste viden og teknologi i kombination med den stærke byggefaglige viden er medvirkende til denne efterspørgsel. Men hvis vi skal være endnu bedre til at omsætte den nye teknologi i praksis fx omkring projektledelse, energirenovering, klimatilpasning og 3D-printning af bygningskomponenter/huse, kræver det, at vi styrker vores kernekompetencer yderligere. Derfor arbejder vi i KF på, at konstruktører skal have mulighed for at udbygge deres uddannelse til et højere niveau som professionskandidat i bygningskonstruktion, der tager afsæt i den nuværende professionsuddannelse til bygningskonstruktør og ikke i en teoretisk universitetsuddannelse. Vi ønsker ikke en akademisering, men en professionsfaglig styrkelse af uddannelsen. Både KF, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er enige om, at den moderne kandidat til byggeriet skal udvikles på grundlag af bygningskonstruktørprofessionen, da den struktur bedst imødekommer den efterspørgsel, der er på kompetencer i byggeriet. Men indtil en sådan uddannelse kan blive til virkelighed, skal du fortsat udbygge dine kompetencer via det aktuelle udbud af efter- og videreuddannelser, der er for bygningskonstruktører – og som du kan få god inspiration til gennem det vedlagte kursuskatalog i dette blad. 3
Download PDF fil