Side 16

MENING Jan Bronke Foto UCL KONSTRUKTØRENS VIGTIGSTE KOMPETENCE ER EVNEN TIL AT TILPASSE SIG EN FORAN- DERLIG BRANCHE Mikkel Toppel Andersen Foto UCL

Side 17

Konstruktøruddannelsen skal formå både at matche og skubbe på udviklingen i byggeriet. Derfor må vi indimellem sige farvel til traditionelle konstruktørkompetencer. Det siger to undervisere fra UCL som svar på tre VIA-underviseres Meningsstafet i Konstruktøren nr. 1 2022. Af Mikkel Toppel Andersen & Jan Bronke, konstruktører og undervisere på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Foto UCL MENINGS­STAFETTEN I Meningsstafetten skriver branchefolk om konstruktørrelevante emner. Indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, som ikke nødvendigvis stemmer overens med Konstruktørforeningens. Kontakt bladet@kf.dk, hvis du har en faglig holdning, du gerne vil dele med andre. Vi vil gerne sige tak til de modige un- dervisere fra VIA for i sidste Menings- stafet at tage den relevante og vigtige diskussion op, om bygningskonstruktø- rerne skal være generalister eller kunne specialisere sig mere under uddannel- sen. Vi er enige i, at vi skal fastholde kerne- kompetencerne, men de har ændret sig og vil også gøre det fremover. Hvis konstruktøruddannelsen ikke havde taget BIM til sig i 00’erne, ville vi måske ikke have set den udvikling, som bran- chen har været igennem. Vi har den klare holdning, at vi er forpligtiget til at præge branchen ved at sende dimitten- der ud med den nyeste viden inden for en lang række fagligheder. Her spiller valgfagene en vigtig rolle, men skal måske ikke ses som specialise- ring, men snarere som en motiverende og fremtidig professionalisering inden for visse, relevante trends. 6 kernekompetencer er for få Hvis de 6 kernekompetencer (bygge- teknik, konstruktionsforståelse, mate- rialelære og -forståelse, projektstyring, bygbarhed og byggestyring) – som de tre VIA-undervisere nævner i Me- ningsstafetten – udgør essensen af den fremtidige bygningskonstruktør, er den i vores optik nærmest at sam- menligne med kompetenceprofilen for en uddannet byggekoordinator. Men konstruktøruddannelsen er en akade- misk uddannelse på bachelorniveau, som stiller visse akademiske krav til ud- dannelsesinstitutionerne og samtidig henvender sig bredt til byggebranchen. Vores kernekompetencer er rygraden, der sikrer, at vi kan indtage rollen som ’kamæleon’ og tilpasse os en forander- lig byggebranche, og dette mener vi IKKE kan reduceres til ’kun’ at omfatte de 6 kernekompetencer. Især ser vi, at der i stigende grad er et behov for yderligere fokus på digitalise- ring, samarbejde, ledelse og kommuni- kation, samtidig med at bæredygtighed skal på agendaen for samtlige semes­ tertrin og discipliner i uddannelsen. Enighed om stoftrængsel Vi er også enige i, at uddannelsen skal skæres til. Men hvad skal så ud? Vi er som uddannelse nødt til at æn- dre og udvikle vores uddannelse ud fra, hvor branchen bevæger sig hen og stille skarpt på, om det, vi gør nu, skal ændres. Helt konkret kan vi fx stille spørgsmålstegn ved, om en bygnings- konstruktør i praksis med snor og pinde skal kunne sætte et hus af, eller om det hører fortiden til? Sammensætningen af vores studerende har ændret sig med et langt større op- tag af studenter end tidligere. Dette burde reflekteres i den måde, vi plan- lægger vores uddannelse og undervis- ning på. Hvis vi tidligere har undervist de studerende ud fra, at deres bag- grund var af en mere håndværksmæssig karakter, er vi nødt til i fremtiden at ud- vikle vores studerendes grundlæggende vidensniveau om byggeriet, fx materi- ale- og konstruktionsforståelse. Derfor skal vi måske se i retning af mere prak- sisnære elementer som fx minipraktik i de første semestre. Visse kompetencer må vige Essensen af vores holdning er, at vi som konstruktører skal forblive generalister, og specialiseringen bør ligge ved indivi- det selv og virksomhederne i branchen. Vi er enige i, at vores kernekompeten- cer er essentielle for vores studerendes muligheder for at udvikle sig med bran- chen. Men vi mener, at vi forsat skal være med til at sætte tempoet i bran- chen og lede de fremtidige megatrends som fx bæredygtighed, præcis som vi leder den digitale omstilling. Som institution bærer vi ansvaret for at modernisere uddannelsen ud fra nød- vendige kompetencer nu og i fremti- den, hvilket kan kræve, at vi skal gøre op med traditionelle konstruktørkom- petencer. Sometimes you must kill your darlings! 17

    ...