Side 4
Kompleks arkitektur i et arktisk klima Isfjordscentret i Vestgrønland har en kompleks geometri med dobbeltkrumme facader og et tag, man kan vandre på. Udstillings- og formidlingsbygningen – der efter planen står færdig i 2021 – skal fortælle isens historie. Bygningskonstruktør Jacob Juel fortæller om design og udfordringer ved at bygge i et arktisk klima – ”en ’once in a life time’-oplevelse”. Af Kathrine Schmeichel, journalist Foto Dorte Mandrup, Rambøll Illustration/rendering Dorte Mandrup Iskerner med spor fra jordens udvikling gennem flere tusinde år og en boomerang-lignende bygning af stål, træ og glas 250 km nord for Polarcirklen. Det er nogle af de elementer, der indgår i det kommende Isfjordscentret i byen Illulissat (tidligere Jakobshavn) på Grønlands vestkyst ved Diskobugten. Ifølge Realdania By & Byg, som er bygherre i partnerskab med Grønlands Selvstyre og Avannaata Kommunia, skal Isfjordscentret styrke turismeud- viklingen i området og formidle både isens og stedets historie, udvikling og betydning samt også fortælle historien om klimaforandringerne. Kompleks geometri Bygningen – der er tegnet af Dorte Mandrup – er svær at beskrive på en enkel måde, da den har en kompleks geometri. Bygningskonstruktør Jacob Juel, der har været med i projektet fra starten i 2016, kommer med et bud. ”Bygningen – der er på i alt 1.500 m2 – er udformet, så man kan vandre over taget som en naturlig for- længelse af vandreruterne i området og med en god udsigt til Isfjorden. Formen på bygningen kan beskrives som en boomerang set oppefra. Bygningen er opdelt i tre dele med to ydre terrasser i hver sin ende. Fra hovedindgangen i den ene ende træder man ind i et udstillingsrum på 900 m2, der brydes af tre overdækkede kerner med bl.a. reception, biograf, køkken og teknikrum,” siger han og fortsætter: ”Bygningen består af en rammekonstruktion, som rent geometrisk går fra at være en spidsvinklet trekant i hver sin ende af bygningen til at blive en firkant på midten. Der er adgang Rendering
Side 5
gangsstykkerne mellem de 52 indivi- Søjler og bygningsform har ikke kun en duelle glaspartier, sternkanter og gavl æstetisk funktion. ender er beklædt med accoyatræ, der ifølge Jacob Juel er ekstra holdbart på ”Tagets udformning har givet byg- grund af en naturlig syreimprægnering. ningen en særlig aerodynamisk form – der bryder vinden og derved letter Oprindeligt skulle de bærende kon- trykket på facaden. Det betyder, at vi struktioner have været af limtræ på undgår for meget ophobning af sne grund af æstetik og bæredygtighed. visse steder. At bygningen ydermere er løftet op på pæle betyder, at der ”Vi har fra starten haft et tæt samar- kan komme vind ind under. Det har bejde med de bydende entreprenø- både en afbødende effekt på sneop- rer, der frarådede brugen af limtræ hobning og giver smeltevandet om som bærende konstruktion, da det foråret et bedre forløb.” forventeligt har en meget kortere levetid end stål i det her klima. Ved Mange vågne nætter Her ses opførelsen af en af udstillingsbygningens tre overdækkede kerner, der bliver beklædt med fyrretræ. De tre kerner omfatter bl.a. reception, biograf og køkken. at følge deres råd har vi ud over en længere holdbarhed faktisk også opnået en ekstra designmæssig fordel, da stålkonstruktionerne er markant slankere, end hvad der viste sig mu- Som både sagsarkitekt, konstruktør og IKT-leder har en af Jacob Juels vigtigste opgaver været at få geometrien til at passe til designet. ligt i træ – hvilket giver et bedre kig ”Jeg har overordnet haft ansvar for, til taget fra hver side af huset ved den fra bygningen ud mod både landska- at komplimenterende dele som gulve, spidse vinkel. Facaden består af i alt bet og Isfjorden.” vægge og inddækninger ikke ramlede 52 plane, dobbelte vinduesrammer af sammen med stålkonstruktionerne. aluminium med overgangsstykker af Bygning svæver over fjeldet Det har betydet, at jeg har haft et træ imellem. Vinduesrammerne hæ- Foruden den komplekse form står byg- skarpt øje på 3D-modellerne for ver sig mod midten af bygningen for ningen på søjler af stål trukket 3,5 me- både arkitektur, stålkonstruktioner, igen at sænke sig ned mod de spidse ter tilbage fra facaden og i højder, der vvs-, ventilation- og elinstallationer. vinkler og skaber dermed en ’rytme’ varierer fra 0,7 til 3 meter. Størstede- Det har især krævet kompetencer gennem bygningen – lidt som skelet- len af bygningen ’svæver’ således over som byggeteknisk viden og et godt tet på et dyr eller en vifte. Da ingen fjeldet med den nærliggende sø – der kendskab til BIM-programmerne. Det af punkterne på rammerne ligger i kun findes om sommeren, da landska- er ikke nogen hemmelighed, at jeg samme plan, har både tagfladen og bet halvdelen af året er præget af sne den ydre facade med glaspartierne og frostgrader ned til minus 30 grader. dobbeltkrumme overflader. Det vif- har haft mange vågne nætter!,” siger Jacob Juel. > teformede udtryk opstår, fordi både længde og hældning på hver af de 52 vinduesrammer indvendigt og udven- Foruden sin komplekse form står bygningen på søjler af stål, der er trukket 3,5 meter væk fra facaden og varierer fra 0,7 til 3 meter i højden. Det har både en digt er forskellig.” æstetisk effekt og medfører, at der kan komme vind ind under bygningen, hvilket både afbøder sneophobning og giver smeltevand et bedre forløb. Bygget af træ og stål Hele bygningen fremstår som en byg- ning med træoverflader, selvom den bærende konstruktion er af stål. Tag, gulve, lofter og de fleste vægge er be- klædt med egetræ, mens facaden på de tre indre kerner er af fyrretræ. Over- 5
