Det er afgørende at følge byggetekniske principper for konstruktionsopbygning, valg af membrantyper samt isoleringsmaterialer for at få en tæt tagterrasse. Her ses et trædæk, som opbrydes for at finde en lækage i tagdækningen. Hold fokus på inddækningshøjden, når du projekterer tagterrasser Tagterrasser er ofte forbundet med vandindtrængen på grund af for lav inddækningshøjde. Samtidig medfører øgede regnmængder behov for hurtig og effektiv vandafledning. Derfor er det nødvendigt at øge højden på etageadskillelse og gulvopbygning for at opnå tilstrækkelig inddækningshøjde i projekteringen, viser erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA. Af Louise Skøtt Gadeberg, journalist, BYG-ERFA Foto & illustration BYG-ERFA Denne artikel er en journalistisk bearbejdet version af BYG-ERFAs erfaringsblad ’Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve’. Hent det aktuelle blad på Byg-erfa.dk/ tagterrasser-niveaufri-adgang – ID-nr. (23) 18 12 10. I de senere år er der konstateret adskillige tilfælde af vandindtrængen ved inddækninger på tagterrasser. Det skyldes i mange tilfælde, at der i forbindelse med etablering af niveaufri adgang er projekteret med for lav inddækningshøjde, hvor belægningen på tagterrassen møder den tilstødende dør eller facadepartiet. Desuden har det vist sig, at tagterrassers opbygning ikke altid udføres, så afvandingen fra terrasseoverfladen fungerer tilfredsstillende. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de geometriske forhold i forbindelse med etablering af fald og inddækningshøjder, forklarer > Tommy Bunch-Nielsen, civilingeniør og indehaver af Bunch Bygningsfysik ApS. 17
Download PDF fil