Side 4
TAG KONSTRUKTION: STRÅTAG CA. 250MM RUGPLØJEDE GRAN BRÆDDER US 25MM 508MM RAMMESYSTEM AF OSB M CELLUOSE FIBER 25MM FORSKALLING 2XALM. GIPS FORSKUDTE SAMLINGER EVT. 18 MM WF HOMATERM. 25MM TROLDTEKT FACADE KONSTRUKTION: TRÆFACADE OG STRFACADE RUGPLØJEDE GRAN BRÆDDER US 25 MM 400 MM I.PROFILRAMME M CELLUOSE FIBER 25 MM FORSKALLING 2XALM. GIPS FORSKUDTE SAMLINGER Testbyggeri minimerer behov for ventilation og modbe viser gængs fugtnorm Når et hus består af diffusionsåbne konstruktioner og materialer sat sammen på den rigtige måde, kan fugten let passere, hvorfor behovet for ventilation mindskes. Det er ideen bag Det Åndbare Hus udtænkt af udviklings- og byggefirmaet Egen Vinding og Datter, som netop har udgivet den afsluttende rapport om projektet. Af Kathrine Schmeichel, journalist ”Det vigtigste resultat ved vores testbyggeri – Det Åndbare Hus – er nok, at vi er kommet på sporet af, hvordan man kan undgå fugt uden nødvendigvis at have brug for ventilation. Resultatet er samtidig et opgør med den gængse norm om, at en indervæg skal være 10 gange så lidt diffusionsbar – modstandsdygtig over for fugt – som ydervæggen. Vores konklusion er, at forholdet kan være 1:1.” Det siger Lars Jørgensen, leder af udviklingsarbejdet i Egen Vinding og Datter, der som bygge-, udviklings- og materialeproducentvirksomhed har taget initiativ til projektet ’Det Åndbare Hus’, som bl.a. er støttet af Miljøstyrelsen, Realdania, og Den A. P. Møllerske Støttefond. Test med og uden beboere Det Åndbare Hus er et toetagers parcelhus på 156 m2 heraf 10 m2 udestue, bygget i 2015 ved siden af Egen Vinding og Datters domicil i Ringsted. Huset – som med sit høje, stejle stråtag har et særligt arkitektonisk udtryk – er primært bygget af træ, strå, ler, gips og glas og isoleret med 410 mm papiruld, men visse steder med træfiber og hør. Indenfor er der malet med naturmaling, og flader som gulve, køkkenvægge og bruseniche har fået flere lag linolie. Husets terrændæk er isoleret med opskummet genbrugsglas (Technopor). Huset er først blevet testet uden beboere og siden med en test-familie på tre personer, der har boet i huset i 15 måneder frem til sommeren 2019. Der er lavet målinger af fugt og indeklima gennem hele perioden. Og i september 2019 udkom to rapporter om Det Åndbare Hus – henholdsvis en afsluttende rapport og en light-udgave. Opgør med fugtnorm Lars Jørgensen forklarer, hvad opgøret med fugtnormen går ud på: ”Det er såkaldt ’teknisk fælleseje’, at man anbefaler diffusionsåbenhed for ydervæggene ude og inde i et forhold på 1:10, så den del af væggen, der vender indad, er 10 gange mere tæt end den, der vender udad. Men to ud af tre forskellige typer vægge i vores testhus har vist, at man faktisk kan få mere fugt ud, når diffusionsåbenheden er lige stor på begge sider – altså i forholdet 1:1,” siger han og fortsætter: ”Alle tre typer ydervægge er ret diffusionsåbne – har lave Z-værdier – med den mest åbne væg indenfor, hvilket som sagt er omvendt af den gængse teknisk fælleseje-viden. Men det kan gå galt, når forholdet imellem værdierne ikke er omkring 1:1 –
Side 5
1 hvilket gør sig gældende for den af 2 væggene, hvor der er målt problemer med fugt.” Der er tale om tre typer ydervægge af henholdsvis træfiberplader i de to gavle og facader med rupløjet granbræt som vindspærrer, der enten er beklædt med strå eller thermoask. Inderst er alle tre typer ydervægge beklædt med to lag gips- eller lerplader. Tæthed indvendigt giver fugt På baggrund af både sin erfaring og de 3 mange test fra Det Åndbare Hus har Lars Jørgensen en enkel tese om fugt. ”Det, man gør indvendigt, har betydning for fugtproblemer, som opstår, når man på indersiden af ydervægskonstruktionerne bruger tætte materialer som plastikdampspærrer, beton, plastpaneler og plasticmaling. Udover at materialer og konstruktioner på I Det Åndbare Hus har man testet tre typer ydervægge: >> Type 1: På ydersiden består gavlene af en 40 mm Homatherm-træfiberplade, som også er isolerende, og på indersiden af to lag gips- eller lerplader (foto nr. 1). >> Type 2: Både en af facaderne og tagkonstruktionen har som vindskærm yderst et rupløjet granbræt på 2,5 cm i tykkelsen beklædt med strå og inderst to lag gips- eller lerplader (foto nr. 2, 3 og 4). >> Type 3: En anden slags facade er magen til type 2, men er beklædt med thermoask i stedet for strå og har en ventilationsspalte mellem vindskærmen og beklædningen (foto nr. 4). Vægtype nr. 3 er problematisk, fordi temperaturen i vindskærmen af rupløjet gran kan blive lige så lav som udetemperaturen, hvilket kan ophobe fugt. Fotos Morten Pihler og Egen Vinding og Datter (foto nr. 4) 4 > 5
