Side 22
Tæthed i tagmembraners tilslutning til ydervægge handler om højde Inddækninger kan være et svagt punkt på en bygning, hvis de ikke er projekteret eller udført korrekt. I værste fald betyder fejl indtrængen af vand, hvilket kan medføre dyre skader. Og det er ærgerligt, fordi det er forholdsvis enkelt at sørge for en korrekt tilslutning der, hvor tagmembran møder ydervæg. Af Louise Skøtt Gadeberg, journalist i BYG-ERFA I de senere år er der i flere tilfælde i den danske byggebranche konstateret indtrængen af vand og nedbrydning af materiale på store byggerier, der hvor tagmembraner støder til ydervægge. Det skyldes, at der enten har manglet inddækning, at inddækningerne har været for lave, eller at de har været uhensigtsmæssigt projekteret eller udført. Derfor har Fonden BYG-ERFA udgivet erfaringsbladet ‘Tagmembraners tilslutning til ydervægge – udformning af inddækninger’, som bl.a. redegør for korrekte højder for og montering af inddækninger, når tagmembraner slut- tes til forskellige typer ydervægge – fx formure (skalmure), puds på udvendigt isoleret murværk/beton og lette vægge. “Al informationen i dette erfaringsblad har samme mål for øje: At undgå indtrængning af vand i samlingerne. Det er en ærgerlig og bekostelig fejl at rette op på efterfølgende – især set i lyset af at det er forholdsvis enkelt at udføre samlingerne korrekt fra starten,” siger Susanne Pouline Svendsen, direktør i BYG-ERFA. OM BYG-ERFA >> BYG-ERFAs erfaringsblade, der er en del af ”alment teknisk fælleseje”, er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, der består af ni eksterne eksperter fra forskning og praksis. >> Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut. Inddækningshøjden er afgørende Uanset hvilken form for tilslutning, der findes mellem en ydervæg og en tagmembran, skal inddækningshøjden – den højde, hvormed tagmembranen føres op ad ydervæggen – generelt være mindst 150 mm, se figur 1. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at øge inddækningshøjden til 200 mm, hvis der fx kan være en øget risiko for vandophobning på tagfladen. Tagmembranen, der er ført op ad væggen, beskytter samtidig væggen mod at blive fugtig af vandsprøjt fra nedbør og dermed imod opfugtning, der kan medføre fx misfarvninger, afskalning af overfladebehandling, algevækst og frostskader på pudsede overflader.
Side 23
I varme tage føres dampspærren op ad den tilstødende væg og klæbes sammen med tagmembranen. Derved opnås den fornødne lufttæthed, som forhindrer, at varm og fugtig rumluft trænger op i isoleringen og giver anledning til uønsket kondens. Forskellige tilslutninger På figur 1 er vist en tilslutning af en tagmembran i et varmt tag til en formur (skalmur). Dampspærre og tagmembran føres mindst 150 mm op ad væggen, og der afsluttes med en løskant og tætnes med en fugemasse med bagstop. Fugtspærren i væggen afleder slagregn, der kan være trængt gennem skalmuren, og ligger et skifte højere end fugen med løskant. Figur 1. Princip for tilslutning af tagmembran til ydervæg. Her vist som tilslutning ved et varmt tag, hvor dampspærren føres op ad væggen og sammenklæbes med tagmembranen. Ved skrå tage lægges der en fugtspærre ind i formuren i flere ’etager’, så slagregn, der er trængt gennem formuren, ledes udad. En endebund forhindrer, at vandet løber tilbage og ind i muren, se figur 2. Fugtspærreoverlæggene fra ‘etage til etage’ skal normalt være mindst 150 mm, men det vil også afhænge af slagregnsbelastning og den tilstødende tagflades hældning. Princippet for etagevis aftrapning af fugtspærren er vist på figur 2. Inddækningen etableres med en aftrappet løskant, som følger skiftegangen. Toppen af løskanten tætnes med en fugemasse med bagstop. Når der ikke er tale om murværk, kan inddækningen etableres med lige løskanter i en udfræset murrille. Om erfaringsbladets anbefalinger siger Susanne Pouline Svendsen: Figur 2. Princip for etagevis aftrapning af fugtspærre i teglstensformur. “Selv om der i erfaringsbladet gives generelle anbefalinger ved tilslutning til forskellige vægtyper, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes i projekteringen, om der vil kunne forekomme særlig stor vandbelastning. Det gælder fx vandbelastning som følge af slagregn, der ledes ned på taget fra en særlig høj tilstødende vægflade eller opstuvning af vand som følge af skybrud. Det er også en god ide allerede i projekteringen at planlægge, hvordan man løbende kan udskifte fugemasser og fugebånd.” Læs det samlede erfaringsblad og mere om membraner i forhold til puds, lette vægge, beton og på grønne tage og tagterrasser på Byg-erfa.dk/tagmembraners-tilslutning. Denne facadepuds er nedbrudt som følge af vand- og frostpåvirkning, fordi det fejlagtigt er forsøgt at opnå tæthed mellem facadepuds og tagmembran udelukkende med en fugemasse og altså uden en korrekt inddækning. 23
