I varme tage føres dampspærren op ad den tilstødende væg og klæbes sammen med tagmembranen. Derved opnås den fornødne lufttæthed, som forhindrer, at varm og fugtig rumluft trænger op i isoleringen og giver anledning til uønsket kondens. Forskellige tilslutninger På figur 1 er vist en tilslutning af en tagmembran i et varmt tag til en formur (skalmur). Dampspærre og tagmembran føres mindst 150 mm op ad væggen, og der afsluttes med en løskant og tætnes med en fugemasse med bagstop. Fugtspærren i væggen afleder slagregn, der kan være trængt gennem skalmuren, og ligger et skifte højere end fugen med løskant. Figur 1. Princip for tilslutning af tagmembran til ydervæg. Her vist som tilslutning ved et varmt tag, hvor dampspærren føres op ad væggen og sammenklæbes med tagmembranen. Ved skrå tage lægges der en fugtspærre ind i formuren i flere ’etager’, så slagregn, der er trængt gennem formuren, ledes udad. En endebund forhindrer, at vandet løber tilbage og ind i muren, se figur 2. Fugtspærreoverlæggene fra ‘etage til etage’ skal normalt være mindst 150 mm, men det vil også afhænge af slagregnsbelastning og den tilstødende tagflades hældning. Princippet for etagevis aftrapning af fugtspærren er vist på figur 2. Inddækningen etableres med en aftrappet løskant, som følger skiftegangen. Toppen af løskanten tætnes med en fugemasse med bagstop. Når der ikke er tale om murværk, kan inddækningen etableres med lige løskanter i en udfræset murrille. Om erfaringsbladets anbefalinger siger Susanne Pouline Svendsen: Figur 2. Princip for etagevis aftrapning af fugtspærre i teglstensformur. “Selv om der i erfaringsbladet gives generelle anbefalinger ved tilslutning til forskellige vægtyper, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes i projekteringen, om der vil kunne forekomme særlig stor vandbelastning. Det gælder fx vandbelastning som følge af slagregn, der ledes ned på taget fra en særlig høj tilstødende vægflade eller opstuvning af vand som følge af skybrud. Det er også en god ide allerede i projekteringen at planlægge, hvordan man løbende kan udskifte fugemasser og fugebånd.” Læs det samlede erfaringsblad og mere om membraner i forhold til puds, lette vægge, beton og på grønne tage og tagterrasser på Byg-erfa.dk/tagmembraners-tilslutning. Denne facadepuds er nedbrudt som følge af vand- og frostpåvirkning, fordi det fejlagtigt er forsøgt at opnå tæthed mellem facadepuds og tagmembran udelukkende med en fugemasse og altså uden en korrekt inddækning. 23
Download PDF fil