Side 2
IND HOLD ALMENE BOLIGER AF CLT-TRÆ 04 Boligselskabet Sjælland har indgået en rammeaftale om at bygge 300-400 bæredygtige, fleksible og almene boliger af CLT-træelementer flere steder på Sjælland. DE REGIONALE KONSTRUKTØRDAGE 08 Se et lokalt byggeprojekt og hør om byggeri under ekstreme vejrforhold på Konstruktørdagene i uge 43 og 44. GAVEN VED KRITIK 14 Når det er svært at give og især modtage kritik, er det, fordi vi er oppe imod en biologisk kodning, der handler om angst for at blive udstødt. Lær at bruge kritik konstruktivt på en KF-workshop. FORSKNINGSSAMARBEJDE VIL FORBEDRE BYGGEEFFEKTIVITETEN 19 UCN tilbyder den gratis workshop, knotworking, der er et forskningsprojekt, som skal forbedre det tværfaglige samarbejde og dermed byggeriets effektivitet. 3 2019 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion KF’s kommunikationsudvalg Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Birgir Eriksson Kim Olesen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Henrik Schwartz Forside: Boligselskabet Sjælland er i gang med at opføre omkring 300 almene boliger af CLT-træelementer omkring Roskilde. De første 44 boliger er indflytningsklare i oktober 2019. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Boligselskabet Sjælland Design & Tryk: Rosendahls a/s
Side 3
LEDER BÆREDYGTIGHEDENS DILEMMAER som afsæt for KF’s egne mål for fremtiden Hvordan får vi bygherrer til at bygge mere bæredygtigt, og hvor robuste er genanvendte byggematerialer? Vejen mod mere bæredygtighed er fyldt med både dilemmaer og spørgsmål. Af Kirsten Nielsen, næstformand i Konstruktørforeningen Foto Nicolai Perjesi Årets Folkemøde på Bornholm handlede i høj grad om bæredygtighed og FN’s verdensmål. Men vejen mod en mere bæredygtig verden er fyldt med dilemmaer. Umiddelbart er der en stor velvilje i byggebranchen til at genanvende byggematerialer, men dilemmaet er, at ingen helt ved, hvordan materialerne er belastet, og om de er egnede til at blive genbrugt. Hvordan sikrer vi holdbarhed og kvalitet? Og hvem skal tage ansvaret for materialerne? Når vi træffer valg, sker det på baggrund af den viden, vi har p.t. Men i en tid, hvor fx mængden af nye byggematerialer er i hastig udvikling, kan der opstå nye problemer. Selvom man som udgangspunkt har et bæredygtigt materiale, hvordan vil det så fungere sammen med andre byggematerialer fx med hensyn til fugt, indeklima og levetid? Og kan vi være sikre på, at noget, der er bæredygtigt i én sammenhæng, også vil være det sammen med andre bæredygtige valg? De ubekendte faktorer gør, at mange afholder sig fra at eksperimentere. Og det er ærgerligt, for vi har brug for at blive klogere og finde nye metoder og materialer. I en fart! Et andet spørgsmål er: Hvem skal gøre noget? Alt byggeri starter med, at bygherren har et ønske om at bygge. Men der skal ofte incitamenter til, at bygherren også bygger bæredygtigt. Det kan enten være i form af krav fra myndighederne, økonomiske gevinster som fx offentlig støtte til at bygge bæredygtigt eller lavere ejendomsskatter ved bæredygtige byggerier og renoveringer. For at fremme ønsket om at bygge bæredygtigt foreslår KF en mærkningsordning for CO2-aftrykket for en ejendoms samlede levetid – fra opførelse og drift til renovering og nedrivning. Sådan en mærkning kunne evt. indgå i beregning af ejendomsskatten for større ejendomme. Jeg har desværre ikke svarene på mine mange spørgsmål. Men positivt er det, at den nye regering vil lave en national strategi for bæredygtigt byggeri. Jeg glæder mig til at se de konkrete tiltag og håber, at regeringen tager højde for de mange dilemmaer. 3
