Penge til energirenovering bliver ofte brugt forkert Politigården er en de kontorbygninger, som Bygningsstyrelsen er ved at energioptimere bl.a. via intelligent energistyring. Foto Scanpix Før man træffer beslutning om en energirenovering, skal man sørge for en energieffektiv drift – bl.a. ved at reducere ’tomgangsforbruget’ i kontorbygninger uden for kontortid. Man skal også teste energieffektiviteten af alle tekniske installationer før aflevering af et byggeri. Det siger teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen Bjarne Dalgaard, der mener, at energirenoveringer ofte bliver foretaget på et forkert grundlag. Af Kathrine Schmeichel, journalist ”Energirenovering handler i for høj grad om fysiske tiltag som isolering og vinduer fremfor, hvad man kan opnå af energibesparelser ved i første omgang at fokusere på en optimal energimæssig drift af en bygning.” Det siger teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen Bjarne Dalgaard, der mener, at mange energirenoveringer foretages i blinde. ”Beslutninger om energirenovering bliver tit truffet på et forkert grundlag, fordi man ikke forinden har kend- skab til, hvordan energien anvendes i bygningen, og hvordan man kan styre forbruget på en hensigtsmæssig måde, sådan at det samlede energiforbrug til vand og varme er så minimalt som muligt. På den måde kan men nemt komme til at prioritere sine energirenoveringer forkert.” Spar på tomgangsforbruget Ifølge Bjarne Dalgaard kan man spare 10-15 procent af en bygnings varmeforbrug ved at kigge på selve driften af en bygning, før man går i gang med en fysisk energirenovering. Halvdelen af energiforbruget i en kontorbygning sker typisk uden for normal arbejdstid. Med bl.a. energiledelse og kortlægning af forbruget er det lykkedes Erhvervs- og Vækst- ministeriet at spare over en tredjedel af elforbruget på fire år. Det svarer til en besparelse på mere end halvanden mio. kr. Foto Bygningsstyrelsen > 5 I den første del af Mikkel Haferbier Lillelunds praktikperiode var der op til 39 grader i skyggen. Det gjorde det til en udfordring for alle at arbejde i lange bukser, langærmede bluser og sikkerhedshjelm, som var påkrævet af sikkerhedshensyn. Foto Privat Praktikophold i Vietnam gav adgang til et stort metroprojekt Efter fem måneders praktik i Ho Chi Minh City i Vietnam har konstruktørstuderende Mikkel Haferbier Lillelund fået kompetencer til at arbejde på store byggeprojekter, kommunikere på tværs af sprog og kultur. Og så har han fået tilbudt arbejde i Asien. Af Kathrine Schmeichel, journalist Da Mikkel Haferbier Lillelund i 2015 tog på studietur i Vietnam med sine medstuderende på UCN (University College Nordjylland), var det ikke med en intension om at få et praktikophold. ”Jeg havde allerede en praktikplads i en dansk arkitektvirksomhed, men manglede bare at underskrive kontrakten. Jeg tog til Vietnam, fordi jeg syntes, det var spændende at få mulighed for at opleve et land og en kultur, der er så meget anderledes end den danske. Men da jeg kom hjem, kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til i stedet at tage min praktik i Vietnam, fordi jeg her havde mulighed for at være med på nogle store projekter i milliardklassen,” siger 24-årige Mikkel Haferbier Lillelund. Især Vietnams første metrolinje – der netop er ved at blive anlagt – tiltrak ham som praktiksted, men han havde svært ved at få hul igennem til underentreprenøren på metroen, FVR – som er et samarbejde mellem tre europæiske firmaer, Freyssinet, VSL og Rizzani. ”Da jeg ikke hørte fra FVR, kontaktede jeg også nogle andre firmaer i Vietnam og fik plads på en tegnestue. Men i sidste øjeblik blev jeg tilbudt en praktikstilling på metroen, som jeg selvfølgelig sagde ja til.” To arbejdssteder På metroprojektet i Ho Chi Minh City arbejdede Mikkel Haferbier Lillelund som site engineer – en slags byggeleder – på den del af metroen, der skal opføres som eleverede viaduktbroer – betonbroer hævet over al den anden trafik. ”Jeg arbejdede både on site og off site – hvor selve metroen blev anlagt og på den fabrik, hvor de store betonelementer blev produceret. Bl.a. udarbejdede jeg en rapport, der skulle fastslå, hvorfor betonen nogle steder havde revner og lufthuller. Jeg var også med til at opsætte workflows for en nystartet proces med finishing – supplerende støbearbejde/efterstøbninger – af viaduktbroerne og var i den forbindelse med til at bestemme, hvor mange vi skulle ansætte. Min sidste opgave var at udfærdige en forebyggende plan for tyveri.” Kultur og sprog som udfordring Uddannelsesniveau, sprog- og kulturforskelle har været en af udfordringerne. > 13 1 aTsnaæurscgfvnoocuakgerrmts,sFiodåledvmuoarnoeererestrvrgd,ebkdeeurha,remr,m,lvoskrhhoaegåoevdadnmdadhvatddeeuvrmeugrimldknleukhsiaetemenaenrtorneceislgenyoh.vietpeFrfaleofønårorvernå.vpsbie.iptglgetyTåas-træei,vgiplehgnleeårvkroedhlril-naefert 2 3 løKbnrorinnantiginvtsseacktphkraFaåoute,tgåe.KeotHghFmefiejoæonfrdroglkiprdotafilåtnlrnøøiilnendeaasnknuntarcomolatiærevgetinegasrennålgiretineftnreeåeg.retaisnnlopigsga-or-dmin LnVaodægmer tiokHamdktupeeaadsbrrgkatteunanamgvsettehanfleloyetder,t.rpsteåaeiumdsuoerdh.ar 4 5 Dkuerlttsiaellgraø,tnielfKlaoleFvrre’hskadgonirntdatletianigskgetlstøKvnpæFfeorrokrsghotøanfnjål.idghleijnæglps- Måmiksåkk-lpeeiamsålfræyegekjddurPekmiierdkatøsekifnrnedvbeeteoheøaatrvrndltiipskisesåkkstdteetudfirråa,isahntmkafsskreateioadngsmrekottl.aemdrdnaeevdahfigelt i Pilotprojekt skal afprøve modeller for nye netværk i KF KF har taget initiativ til at oprette fire pilotnetværk for entreprenøransatte, ingeniøransatte, nyuddannede konstruktører og kvinder for at undersøge, hvilke koncepter for netværk KF skal tilbyde medlemmer i fremtiden. Af Kathrine Schmeichel, journalist ”Et fagligt netværk skal kunne levere faglig sparring og videndeling på et højt kvalificeret niveau og i et fortroligt rum blotlægge dilemmaer og problemer i arbejdslivet. Det kan ikke købes for penge, men kun leveres af fagfæller, der i lige så høj grad er indstillet på at give ud af deres ekspertise som at få fra andre.” Det siger konsulent i KF Bo Sune Christensen om sit ideal for, hvad et godt fagligt netværk er, og som også er visionen for de fire medlemsnetværk, KF opretter som et pilotprojekt i 2017. vis entreprenøransatte, ingeniøransatte, nyuddannede og kvinder. Netværket for medlemmer i entreprenørbranchen vil få base i Jylland, mens de andre vil få base på Sjælland. Netværk skal skabe værdi Pilotprojektet, der vil forløbe i hele 2017 med 4-5 fastlagte møder og mellem 16 og 30 medlemmer per netværk skulle gerne munde ud i et koncept for netværk, der er tilpasset netop KF’s medlemmer. Bo Sune Christensen, konsulent i KF Foto Lizette Kabré De fire netværk er for KF-medlemmer > og skal bestå af netværk for henholds- > 17 Fra regnestok til Revit og Bips Her får du nogle uddrag fra bogen ’Byg – Bygningskonstruktørerne og deres forening 1966-2016’, som er udgivet i anledning af Konstruktørforeningens 50-års jubilæum. Uddragene handler om den store udvikling, bygningskonstruktørerne har oplevet ved på få år at gå fra at producere mange papirtegninger med lineal, blyant og regnestok til at arbejde med avancerede computerprogrammer. EDB i byggeriet 1985 Af Anna Krogh Søndergaard, forfatter til ’Byg’ Foto Konstruktørforeningens arkiv Vejen til en optimal byggeproces, større kvalitet og en øget produktivitet skal findes i det digitale byggeri i dag, og det er derfor af afgørende betydning, at bygningskonstruktørerne med deres projekterende rolle er kommet hurtigt ud af starthullerne. Allerede i slutningen af 1980’erne kommer mange ledige på kurser i AutoCAD, hvor de lærer at tegne todimensionelt, og det viser sig at skabe mange arbejdspladser. Men selvom der er mange muligheder inden for det digitale byggeri, er det en stor udfordring for de ældre konstruktører at omstille sig til de nye arbejdsmetoder. Den udvikling, der er sket med konstruktørens arbejdsredskaber på bare et halvt århundrede, er stor, og det har krævet omstillingsparathed og vilje at sætte sig ind i de digitale, og til tider komplicerede, programmer. (…) For 50 år siden er konstruktørens uundværlige redskaber ’parallelarmstegnemaskinen’, hovedlinealen, trekanten, blyanten og regnestokken, og man står op og tegner ved sit tegnebræt. Der stilles store krav til, at konstruktørerne kan tegne i hånden. Det krav har ændret sig i dag, hvor det er egenskaber inden for AutoCAD og senere BIM, Revit med flere, der er de nødvendige. I 1970’erne introduceres ’løbevognstegnemaskinen’ som det smarte og moderne redskab, der øger produktiviteten og gør hverdagen lettere for den projekterende. Modsat den pladskrævende parallelarmstegnemaskine kan man med løbevognen holde sig nogenlunde inden for bordpladen. På dette tidspunkt tegner man alle de forskellige komponenter og arbejder ikke i mange lag, som man gør i dag, fordi alle komponenter skal tegnes hver gang. Man må selv og i hånden skravere, tegne buer osv., og det arbejde kan i sig selv tage mange timer. Dog kan man i et vist omfang benytte reprolarer (en transparent lyskopi), men kvaliteten er ikke på niveau med originalen. I 1980’erne stilles konstruktørerne over for nye udfordringer. To af tidens største krav er tegningsdisciplin og akkuratesse. Konstruktørerne skal være disciplinerede omkring den enorme mængde papirer, som tegnearbejdet består af, inden digitaliseringen indtræder. Hvert lag af papir kan i dag inkorporeres i én tegning eller udskilles i lag efter behov. Det er disse discipliner, der i dag gør, at bygningskonstruktørerne er foregangskvinder- og mænd inden for det digitale byggeri. (…) De første computere I 1980’erne begynder konstruktørerne at tegne på computer og bruge ’flatbed’-printere, også kaldet ’penplotter’. De første computere, der kommer på markedet, er meget dyre, og det er programmerne også. En konstruktør husker, at hans tegnestue køber to små IBM-computere til 89.000 kr. stykket. (…) Foto BIM Equity, Tom Lindboe > 21 Indhold 04 Energieffektiv drift før energirenovering Det giver bedre økonomi og mindre energiforbrug at sikre en energieffektiv drift, før man beslutter sig for at energirenovere. 12 I praktik på stort metroprojekt i Vietnam En bygningskonstruktørstuderende har fået mange faglige og menneskelige kompetencer efter sin praktik i Vietnam. 17 Pilotprojekt: Fire nye netværk i KF KF har oprettet fire pilotnetværk for at undersøge, hvilke netværk KF skal tilbyde medlemmerne. 20Fra regnestok til Revit og Bips Et uddrag af KF’s jubilæumsbog ’Byg’ fortæller om den hurtige udvikling af bygningskonstruktørens redskaber. VÆRD AT VIDE OM LØNFORHANDLING Af Rya Feltmann, jurist i KF Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Kim Bendix Olesen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Henrik Schwartz Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Trappeløb på Politigården i København, som er en af de mange kontorbygninger, Bygningsstyrelsen er ved at energirenovere. Foto: Lene Strøm Magner, Bygningsstyrelsen
Download PDF fil