Livslang læring skal modvirke byggesjusk Vi står over for et nyt byggeboom, da den eksisterende bygningsmasse skal være CO -neutral i 2 2050. For at hindre byggesjusk skal den enkelte konstruktør tage ansvar for løbende at opdatere sine kompetencer. Af Gert Johansen Foto Gorm Branderup, Fotografhuset Konstruktørforeningen har netop rundet 50 år som forening, hvilket stort set falder sammen med det største byggeboom i Danmarkshistorien. Da foreningen blev født, udviklede byggeriet sig med en fart, som ikke levnede mulighed for at gennemprøve løsningerne, inden de blev implementeret i stor skala. Der var udbredt mangel på forståelse for de nye byggemetoder, der på næsten alle parametre afveg fra de konstruktioner, materialer og metoder, man havde kendt til i generationer. Det førte til byggefejl og skader i et omfang, der i dag ville være ganske uacceptabelt – og vel egentlig også var det dengang. Blot vidste vi ikke bedre! Nu venter et nyt byggeeventyr os. Inden 2050 skal vi sikre, at vores bygninger kan drives uden brug af fossile brændstoffer. Det er en stor opgave, som fordrer, at man forstår, hvordan bygninger er konstrueret gennem tiderne, så vi ikke ’voldtager’ de eksisterende bygninger og laver stribevis af nye fejl. Det kræver en solid uddannelse, der tilbyder stærk viden om konstruktioner og bygningsfysik samt forståelse af materialer, arkitektur og proces. Dertil kommer, at man skal have en stor viden om farlige stoffer i de ’gamle’ bygninger og ikke mindst håndteringen heraf. Langt hen ad vejen er det kun bygningskonstruktører, der matcher hele denne palet af kompetencer. Det be- tyder dog ikke, at vi som stand skal hvile på laurbærrene, men tværtimod at konstruktøruddannelsen hele tiden skal være på forkant med udviklingen, og at kompetencerne til stadighed skal udbygges og forstærkes. Men den enkelte konstruktør skal også tage ansvar for at tilegne sig den nyeste viden og indsigt. Livslang læring er helt uomgængelig, hvis opgaven med at gøre vores bygninger CO2-neutrale skal løses i den kvalitet, som bør være kendetegnet for konstruktørens virke! 3
Download PDF fil