InstaLive Ungdomsskolen er her stadig for alle unge borgere i kommunen. Vi vil gerne opfordre alle der har lyst, til at følge vores instagramprofil @Ishøjungdom. Her kan man deltage i forskellige aktiviteter, og være med til at præge, hvad der kan ske fremadrettet. Vi har bagetime om onsdagen og dansetime om torsdagen og så kan du desuden følge med, når ungdomsskolens medarbejdere og unge på skift laver Insta-Take-over. Lock-Down-Aktiviteter på SoMe (Facebook, Instagram og GoogleClassroom) Hvis du ikke ved, hvad du skal lave, så gå ind på vores hjemmeside Ishøjungdom.dk eller vores Facebook. Der har vi lagt små DIY-videoer, som vores undervisere har lavet til jer, fordi de savner jer. Du kan også tilmelde dig undervisning og workshops, som foregår på digitale platforme. Vi kan desværre ikke tilbyde kommunens unge det fysiske fællesskab, som vi normalt gør en kæmpe indsats for at bidrage med – men vi kan tilbyde en virtuel model, hvor vi kan mødes i et fagligt fællesskab og du kan forbedre dine skills, så du er klar, når vi atter må mødes IRL.
Download PDF fil