TEMA: Året der gik Sommerferie-aktiviteter 2020 En uge før sommerferien meldte regeringen en ekstrabevilling ud til sommeraktiviteter på tværs af landet for de mange børn og familier, der på grund af corona måtte afholde ferie hjemme. Kulturium fik bevilget ca. halvdelen af de midler, der tilfaldt Ishøj Kommune, og det blev derfor muligt på ganske kort tid at stable et helt ekstraordinært sommerprogram på benene målrettet børn, voksne og sfo’er i Ishøj. Corona-korpsånd på tværs I april 2020 oprettede Ishøj Kommune et frivilligt vikarkorps med hjemsendte kommunale medarbejdere fra forskellige fagområder. 53 medarbejdere meldte sig klar og blev oplært til at hjælpe, hvis presset af tidligt udskrevne patienter med corona blev for stort efter påske. Det skete heldigvis ikke. Håndsrækning til erhvervslivet Ishøj Byråd vedtog i april 2020 en hjælpepakke, som skal holde hånden under det lokale erhvervsliv i en presset corona-tid. Blandt 10 forskellige tiltag var blandt andet fremrykning af anlægsog vedligeholdelsesopgaver fra 2021 til 2020 for i alt 8,3 mio. kr. Nu kan du selv hente dit pas og kørekort I coronatiden skal den personlige kontakt reduceres til et minimum. Derfor opsatte Borgerservice i september 74 udleveringsbokse, så borgerne i Ishøj kan hente deres nye pas og kørekort uden at bestille tid til personlig betjening i Borgerservice. Boksene er placeret over for apoteket i Ishøj By Center og kan benyttes i centrets åbningstider. IshøjNYT 3
Download PDF fil