TEMA: Året der gik INDHOLD Naturen er stadig åben side 4 27. december 2020 var en historisk dag. Den første Ishøj-borger til at få en covid-19-vaccine, og en af de første i Danmark, var 83-årige Jytte fra Kærbo, som fik vaccinen, mens statsministeren var med på en videoforbindelse. Ishøj er blevet bi-venlig kommune side 4 Forældrekurser for nydanskere fortsætter i Ishøj side 5 Ishøj Fællesantenne solgt side 6 Kulturkalender side 9-11 Ishøj gik til kamp mod corona Mobile testcentre og informationskampagner var nogle af redskaberne i Ishøjs håndtering af corona-epidemien i 2020 2020 var for Ishøj Kommune et år præget af corona og kampen for, i samarbejde med sundhedsmyndighederne, at holde smitten under kontrol i Ishøj. ”Heldigvis ser 2021 allerede lysere ud. Der er udsigt til, at endnu flere Ishøjborgere kan blive vaccineret mod corona og årets budget, som et samlet byråd indgik aftale om i oktober, er det bedste nogensinde,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, der ser tilbage på et 2020, hvor der blev taget mange redskaber i brug i kampen mod corona. Et af redskaberne var Region Hovedstadens mobile testcentre, som Ishøjs borgere stiftede bekendtskab med hele 15 gange i 2020 i blandt andet Kulturium Musikteater, Mevlana moskéen og Oasen i Vildtbanegård. Ved årets udgang var antallet af coronatest, som Ishøjs borgere havde taget, oppe på cirka 17.000. Coronakampagne af unge til unge Et andet redskab mod corona var informationskampagner. Her gik Ishøjs unge fx selv ind og tog et initiativ i efteråret, hvor der var en stigende smitte blandt de unge. Ishøj Ungeråd og Ishøj Fælleselevråd lancerede kampagnen #detmåvigodt. I stedet for at fortælle om forbud, som de voksne, prøvede de at fange de coronatrætte unges opmærksomhed med positive budskaber om alt det, unge stadig kan gøre, mens de samtidig overholder alle coronaregler. Ishøj Kommune støttede op om kampagnen og betalte blandt andet for 3000 stofmundbind til de unge. 2 IshøjNYT
Download PDF fil