LEDER Lad os selv sætte kursen FOR ET ÅR TID SIDEN var Gretha Thunberg kun lige begyndt sin klimastrejke foran den svenske rigsdag, og herhjemme udtalte formanden for De Konservative, Søren Pape, at partiet slet ikke ville prioritere det grønne i den kommende folketingsvalgkamp. Vurderingen var, at der ikke var stemmer i det. SIDEN ER DER SOM BEKENDT sket meget. Rigtig meget. DERFOR ER DET HELT NATURLIGT, at HORESTA Årsdag i år skal handle om, hvordan vi som erhverv håndterer den dramatiske omstilling, vores samfund gennemgår i øjeblikket. Og derfor har vi i dette nummer af Visitor valgt at lade bæredygtighed være det gennemgående tema. Der er tale om en gamechanger, som er kommet med en hastighed og en kraft, vi ikke tidligere har set. MEN VI MÅ OGSÅ SE I ØJNENE, at presset på hele rejse- og oplevelsesbranchen vil blive massivt de kommende år, hvis vi ikke selv sætter dagsorden. Det gælder på vidt forskellige områder som overturisme i storbyerne, flybranchens CO2-udledning og antallet af kødretter på menukortet, for blot at nævne nogle få. DERFOR VIL VI PÅ HORESTA Årsdag præsentere en ny bæredygtighedsstrategi, som udstikker retningen for, hvordan Danmark kan udvikle sig til at blive verdens mest bæredygtige turistdestination. Strategien består af seks konkrete fokusområder, der er afgørende for os som branche, hvis vi ønsker at præge udviklingen. Alternativet er, at politikerne går forrest, og så er der stor risiko for, at overskrifterne hedder højere skatter og afgifter, restriktioner og forbud. NÅR DET ER SAGT, så står vores erhverv bedre rustet end mange andre. Miljøtiltag og grønne løsninger har igennem et kvart århundrede bygget et solidt fundament, som vi kan være stolte af at stå på i dag, og indsatsen er de senere år blevet voldsomt intensiveret. VILJEN TIL AT OMSTILLE DRIFTEN i en bæredygtig retning er enorm overalt i erhvervslivet. Derfor er det politikernes rolle at skabe nogle rammer for landets virksomheder, som giver økonomisk råderum til at udvikle og teste nye, bæredygtige løsninger af, fremfor at tvinge en omstilling igennem med skærpede krav og højere afgifter. Lad os selv sætte kursen. ADM. DIREKTØR KATIA K. ØSTERGAARD H O R E S TA VISITOR NR. 9/ 2019 · 137. årgang · UDGIVER: HORESTA Brancheforening · Vodroffsvej 32 · DK-1900 Frederiksberg C · REDAKTION: Visitor@otw.dk · Kommunikations- direktør Henrik Messmer og kommunikationsrådgiver Philip Olesen, HORESTA, tlf. 35 24 80 80 · Redaktør Pernille Kleding, OTW, 33 77 88 26 · Ansvarshavende redaktør Jesper Kramer · DG Media · SAMLET OPLAG: 15.000 eksemplarer · Tilmeldt Dansk Oplagskontrol og medlem af Dansk Fagpresse · FORSIDEILLUSTRATION: HORESTA · GRAFISK DESIGN: OTW A/S · PRODUKTION: OTW A/S ISSN: 1602-7183 ÅRSABONNEMENT: Kontakt HORESTA og hør nærmere om de forskellige abonnementsformer. Artikler i branchemagasinet Visitor er ikke nødvendigvis udtryk for HORESTAs holdninger, ligesom annoncer i Visitor ikke er udtryk for HORESTAs stillingtagen til produkterne. Trykkeriet er miljøcertificeret. HORESTAs branchemagasin bliver distribueret til samtlige hoteller, restauranter og cateringfirmaer i Danmark samt til kantiner, turistb ureauer, rejsebureauer og andre turistvirksomheder over hele landet · ANNONCESALG: DG Media · Senior Account Manager Anni Gettermann, tlf. 72 34 12 49 Anni.G@dgmedia.dk · epost@dgmedia.dk SS VVAANNEEMMÆÆRRKKEE Tryksag 50Tr4y1k-s0a8g06 5041-0806 3 VISITOR 09·19 TT
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv
Cookiepolitik