INTERVIEW »Lederne har den fulde kontrol, for de er eksperter på deres område og skal føle, at det også er deres projekt. Den gejst skal vi give videre til de ansatte,« siger Henrik Bille: »Vi skal gøre det, vi er bedst til, og forstå vores gæster – uanset om de er erhvervsturister, forretningsfolk, turister eller lokale. Det skal understøttes af et stærkt personale, så medarbejderne skal finde det sjovt, givende og spændende at arbejde på et hotel.« VI HAR LOGISTIKKEN Med 190 værelser og 19 etager bliver hotelkapaciteten i Sønderborg næsten fordoblet. De direkte konkurrenter ligger primært på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor det er billigere at drive hotel, hvilket automatisk giver en udfordring i forhold til at matche priserne, kombineret med de højere omkostninger, der er i Danmark. Omvendt har Alsik den fordel, at det kan tiltrække det bedste personale, mener Henrik Bille, i og med at de danske lønninger er højere, og hotellet netop ligger så tæt på grænsen, at medarbejderne kan pendle. »65.000 gæster lyder af mange, men vi tror på det. Virksomhederne i området har længe efterspurgt et sted i regionen, hvor de kunne afholde konferencer, og vores strategi er derfor at tiltrække både dem og virksomheder fra andre steder i Danmark og Tyskland. Samtidig vil vi være et sted for turister, der har lyst til at udforske den sønderjyske region, og for de lokale, som vi håber vil bruge spaet og restauranterne,« siger han. Det er Henrik Billes plan at arbejde tæt sammen med den syddanske organisation for udvikling af erhvervsturisme, Inspiring Denmark, der gratis hjælper erhvervsliv og forskermiljøer med at trække internationale kongresser og konferencer til den sønderjyske region. »Jeg bakker op om den vision, der er født i Sønderborg, og som Inspiring Denmark også understøtter. Den er ambitiøs, men jeg tror, at vi over de kommende år vil se en stor udvikling i regionen. Det her er blot en begyndelse,« siger Henrik Bille: »Alsik er placeret i Sønderborg, fordi det er en central by i Sønderjylland med en fornuftig kørselsafstand fra både Midtjylland og Tyskland. Samtidig har vi flyselskabet Alsie, så folk fra København og Bornholm også nemt kan komme hertil. Fordi logistikken er på plads, håber vi, at virksomheder vælger Sønderborg og Alsik som destination for deres konferencer, og at almindelige danske og tyske turister får lyst til at udforske byen og området.« 10 VISITOR 09·18 OM ALSIK • 64 meter højt, 19 etager og designet af Henning Larsen Architects. • Bitten & Mads Clausens Fond og PFA Pension står bag investeringen. • Alsik drives af RIMC International Hotels & Resorts, der driver hoteller med 11 brands under sig, og har fokus på Europa. • Hotellet får 115 standardværelser på 25 m2, 54 standard plus-værelser på minimum 33 m2 og 21 suiter inklusive 17 juniorsuiter, tre plussuiter og en topsuite. • Værelserne og suiterne er alle unikke i deres udformning og størrelse og er udtænkt, så stort set ingen værelser har et lige hjørne på 90 grader. • Når Alsik står færdigt, får det et 1.500 m2 stort konferenceområde, et spa- og wellness område på 4.500 m2 og hele tre restauranter – en wellnesscafé, en dansk restaurant med comfortfood og en gourmetrestaurant. • På 16. etage er der panoramaudsigt, der er åben for offntligheden, og på 17. etage ligger gourmetrestauranten. • Målet er at tiltrække 65.000 gæster årligt med primært fokus på erhvervsturisme. • Læs mere på bmcfond.dk.
Download PDF fil
Arkiv