Handwerk Weiss Stefan Breuer - Tyskland En yderst vellykket blanding af druerne Riesling, Silvaner og Sheurebe gør denne vin til en spændende og vanedannende oplevelse. Den er tør, men sta- dig med en god portion frugt. Det gør den perfekt som hyggevin eller som ledsager til orientalske retter. Super lækker sommer- hvidvin! Riesling Trocken Gebr. Ludwig - Tyskland En sprød og venlig Mosel-vin fuld af frugt og velintegreret sødme og syre. En rigtig “darling”, der vil behage dig, der er glad for tysk Riesling. I smagen er den fyldig og tør med frisk smag af citrus og grape. Meget velegnet til orientalsk krydrede retter, fisk eller kylling. Tysk vin – dengang og nu Glem alt om Liebfraumilch, Piesporter og Schwarze Katz: Nye tyske vine oser af drikkeglæde og livslyst! Hylderne i grænsebutikkerne har bugnet af elendig tysk vin, men unge, nyuddannede vinmagere begynder så småt at overtage driften af deres forældres vingårde, og det har bragt pionerånden tilbage i tysk vinfremstilling. Mange forbinder udelukkende Tyskland med hvide vine, og mange tænker sikkert mest på søde og sødlige vine fra dette land. Men der laves faktisk også rødvin i verdensklasse. Specielt er det vine på Spätburgunder (Pinot Noir), der rykker, og de kan uden tvivl konkurrere med en del bourgogne- vine, som ofte er meget dyrere. Østrigsk vin – fra frostvæske til højstatus I midtfirserne blev Østrig ramt af en vinskandale, hvor en håndfuld afsporede producenter blev taget i at hælde frostvæske i deres vine. På lang sigt var skandalen måske alligevel det bedste, der kunne være sket for østrigsk vin. Kendsgerningen er i hvert fald, at der fra de østrigske vinregioner omkring Wien i den østlige del af landet gang på gang dukker vine op af international topkvalitet. Efter lang tid i glemsel kan Østrig igen med rette karakteriseres som et væsentligt europæisk både rød- og hvidvinsland og afgjort et vinland med et enestående væld af vinoplevelser.
Download PDF fil