Bastion 2019 Schloss Bockfliess Fremragende østriger! Vinen har en god fedme og varme over sig - lidt atypisk for druen. Den er krydret og dyb i smagen af mørke frugter. Frugtsyren er nedtonet og tanninerne er silkebløde. Vinen er et rigtig godt valg til kødretter med en spicy krydring, samt fuglevildt. Kåret til Østrigs bedste vingård hele 4 gange! Joel Gott 2019 Californien De kan altså noget med Pinot Noir i Californien og her får du et supergodt eksempel på en vin, dyrket under optimale betingelser - nemlig i Santa Barbara. Duft og smag præges især af kirsebær, hindbær, krydderi, brombær og blomme. Hertil kommer et let strejf af vanilje fra fadlagringen. Pinot Nero 2018 Trentino Flere og flere vindistrikter har luret Bourgogne kunsten af og producerer glimrende Pinot Noir. Trentino, hører til blandt de førende, når det gælder om at levere italiensk Pinot Noir – eller rettere Pinot Nero, som druen kaldes lokalt. Her får du en spændende, anderledes og yderst velsmagende oplevelse af den populære drue. Domaine la Bastide 2020 Pays d’Oc Det er ikke hver dag man støder på Pinot Noir fra området omkring Corbières, men da vi smagte denne blev vi overbevist - det kan man godt finde ud af at lave, også på disse kanter. Stilen er varmere og knap så tør som en klassisk fransk Pinot Noir plejer at være det. Spændende!
Del
Print
Download PDF fil