FINA UDD FRA DAMN BLOODY SLOW – til verdens bedste bank Forfattere: Lars Munch Svendsen og Katrine Vendelbo Nielsen I 2008 tog Development Bank of Singapore (DBS) en beslutning om at begive sig ud på en større transformationsrejse. Resultat: I dag har de titlen som verdens bedste bank. For tolv år siden stod det skidt til hos DBS. Banken, der i dag er den største i Sydøstasien, var dengang kendt for lange køer og langsommelig sagsbehandling. Bankens omdømme var dårligt, og kundetilfredsheden lå helt i bund. Blandt befolkningen i Singapore gjorde man grin med, at DBS var en forkortelse for Damn Bloody Slow. Kunderne havde ganske enkelt ingen tillid til banken, og de flygtede til konkurrenterne. I dag er billedet et helt andet. DBS blev i 2018 kåret som verdens bedste bank af både Global Finance, Euromoney og The Banker, og både kunde- og medarbejder-tilfredshedsmålinger ligger nu helt i top i flere internationale benchmark-analyser. Den forandring, som banken har gennemgået, kan nærmest betegnes som en revolution. DBS har skiftet identitet. I dag ser de ikke længere sig selv som en traditionel bank, men som en digital virksomhed. Og deres mission? De skal gøre livet som bankkunde nemmere. Helt fra start og undervejs i processen har det altoverskyggende fokus ligget på kunderne. I forbindelse med transformationen grundlagde DBS derfor mottoet ”Live more, bank less”, og med udgangspunkt heri begyndte de at gentænke konceptet bank på en helt ny måde. Således har DBS i dag fundet sig selv som noget andet og meget mere end en bank. DBS HAR DE SENESTE ÅR MODTAGET FLERE PRISER OG KÅRINGER “World’s Best Bank” 2018 og -19, Euromoney ”Best Bank in the World” 2018, Global Finance “Bank of the Year” 2018, The Banker “Most Innovative Private Bank in the World” 2019, Global Finance “SME Bank of the Year” 2018, International Finance Corporation & Euromoney Best Bank in the World The awards 1 FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER // FINANSUDD.DK
Download PDF fil