DIREKTØREN i front DBS’ rejse begyndte for alvor i 2009, da en ny ledelse kom til. I front stod den nye administrerende direktør, Piyush Gupta, som med sin karismatiske personlighed og evne til at fortælle historier ledte banken i den retning, de havde brug for. Gupta, har gennem årene modtaget flere anerkendelser – senest i 2019, hvor han blev udvalgt som en af verdens 100 bedste topchefer af Harvard Business Review. Synlige resultater og store ambitioner Som det første tiltag fremsatte den nye ledelse et mål om at differentiere sig fra konkurrenterne ved at skabe et brand baseret på asiatisk servicekvalitet. Dette indlejrede de i forkortelsen RED (Respectful, Easy to deal with, Dependable). Ordene dækker over bankens ønske om at blive opfattet som respektfuld, nem at interagere med og troværdig. Ledelsens strategiske satsning byggede på troen på, at kunne de lykkes med en omfattende servicetransformation, der i bund og grund handlede om at ændre kulturen i virksomheden, så ville også kundetilfredsheden og dermed entusiasmen og energien stige. DBS’ overordnede mål var at ”erobre” den digitale verden, men i første fase handlede det om hurtigt at få skabt nogle resultater, der var synlige hos kunderne. Derfor oprettede de nogle tværfunktionelle teams, som havde til formål at komme med forslag til nye processer, der kunne implementeres inden for en uge. På den måde løste DBS relativt hurtigt nogle af de store serviceproblemer, der samlet set kostede deres kunder millioner af timer. FAKTA OM DBS DBS har hovedkvarter i Singapore og er en af Asiens førende banker med aktiviteter på 18 markeder. De har besluttet sig for at nyfortolke det at drive bank, fordi de mener, at det er afgørende, hvis de skal forblive markedsledende. Derfor er DBS en af de banker, der er længst fremme i forhold til at tage teknologi i brug for at skabe fremtidens bank. AKTIVER I ALT 551 milliarder SGD (2009: 259 milliarder SGD) INDTJENING 13,8 milliarder SGD (2009: 6,6 milliarder SGD) NETTOOVERSKUD 5,65 milliarder SGD (2009: 2,3 milliarder SGD) MEDARBEJDERE 26.000 medarbejdere i 2018 2 FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER // FINANSUDD.DK
Download PDF fil