Her kan du læse uddrag af Vejledning til Genlæs - Selvvurdering af Maria Buck Jensen.
Genlæs – Selvvurdering er en digital test udviklet til undervisning af unge og voksne med ordblindhed og læse- og skrivevanskeligheder. Resultatet af selvvurderingsskemaet vil pege på et eller flere af Genlæs-arbejdshæfterne, der behandler hver sit område inden for læse- og skriveundervisning.
Se mere om Genlæs – Selvvurdering på Dansk Psykologisk Forlags hjemmeside.
Teksthæftet – til unge I Teksthæftet til unge arbejder eleven med en række letlæselige tekster om unge med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt alt efter elevens læseniveau. Efter hver tekste følger en række opgaver, der opfordrer eleven til at arbejde med både novellens indhold så vel som opsætning. Formål: At træne læsestrategier og øge elevens selvaccept gennem tekstlæsning om andre unge med læsevanskeligheder. Maria Buck Jensen G enlæs Teksthæftet Dansk Psykologisk Forlag Teksthæftet – til voksne I Teksthæftet til voksne arbejder eleven med en række letlæselige tekster om voksne med læsevanskeligheder. Teksterne kan læses selvstændigt, på holdet eller oplæses digitalt alt efter elevens læseniveau. Efter hver tekste følger en række opgaver, der opfordrer eleven til at arbejde med både tekstens indhold så vel som opsætning. Formål: At træne læsestrategier og øge elevens selvaccept gennem tekstlæsning om andre voksne med læsevanskeligheder. Maria Buck Jensen G enlæs Teksthæftet Dansk Psykologisk Forlag Træn selv – til ordblinde unge og voksne Arbejdshæftet Træn selv henvender sig til ordblinde unge og voksne, der ikke mod- tager undervisning, men gerne vil træne deres læse- og skriveevner selvstændigt. Arbejdshæftet er opdelt i tre dele. I hæftets første del arbejder eleven med bogstaver og sproglyde. I arbejdshæftets anden del arbejder eleven med ord og sætninger, og i arbejdshæftets tredje del arbejder eleven med at indføre mere læsning og skrivning i hverdagen. Hæftet dækker de mest hyppige udfordringer blandt ordblinde og er ud- viklet, så opgaverne kan laves uden yderligere vejledning. Hæfterne kan alle bruges individuelt, sideløbende eller progredierende fra bogstaver til ordklasser til tekstlæsning. Hæfterne har desuden det tilfælles, at opgaverne er lette at gå til, hvilket betyder, at eleverne vil kunne arbejde selvstændigt. Det giver læreren mulighed for at køre en mere individuelt tilpasset undervisningsplan. Til sammen har Genlæs-selvvurdering og Genlæs-arbejdshæfterne til formål at tage hånd om både de rent funktionelle og de psykiske udfordringer, som mennesker med læse- og skrivevanskeligheder ofte bærer med sig ind i voksenlivet. I denne læ- rervejledning vil du få en introduktion til selvvurderingsskemaet om elevens egen oplevelse af læse- og skrivevanskeligheder. Arbejdshæfterne har en selvstændig læ- rervejledning. Introduktion til Genlæs-materialet 7
Målgrupper Genlæs-selvvurdering og Genlæs-arbejdshæfterne er udarbejdet til unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder. Årsager til læse- og skrivevanskeligheder blandt unge og voksne kan fx være: • Ordblindhed • DLD • Manglende eller mangelfuld læse- og skriveundervisning • ADHD • Autisme • Flersprogethed • Afasi og aleksi • og andre vanskeligheder … Genlæs-materialet kan altså dække en bred elevgruppe, og det er derfor vigtigt, at undervisningen supporteres af en lærer med særligt kendskab til læseundervisning, så selvvurderingsskemaet og hæfterne opfølges og suppleres af andre undervisnings- aktiviteter, der er relevante for den enkelte elev. Det kan fx være træning i digitale hjælpemidler og lignende. En kort introduktion til ordblindhed Professor Carsten Elbro definerer i bogen Læsevanskeligheder (Elbro 2021) ordblind- hed som værende ”markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprin- cip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig afkod- ning, som igen fører til begrænset læseforståelse.” Hvis vi vil arbejde med kerneproblemet hos den ordblinde elev, må vi starte med at fokusere på skriftens lydprincip. Skriftens lydprincip går ud på, at hvert bogstav repræsenterer en sproglyd. For at lære at læse må vi altså kunne koble det skrevne symbol med en lyd. Symbol B Lyd [b] Figur 1. Vi ser med øjet det skrevne symbol ”B”, som vores hjerne skal omsætte til lyden [b]. 8 Genlæs – selvvurdering Vejledning