Side 82
• 83
Side 83
D ET ER BEGYNDELSEN af november 2021 og gæt, hvem der er øverste danske navn på verdensranglisten. Det er hverken Nicolai, Rasmus, Søren, Thor- bjørn, Jeff, Joachim eller Lucas. Det er Marcus Helligkilde. Havde OL lig- get tre måneder senere, end det gjorde, hav- de det været denne 25-årige spiller fra Smørum med kun to starter på europatouren, vi skul- le have sendt til Tokyo sammen med Rasmus Højgaard. Så fremragende har han været på challenge- touren i år, og så selvfølgelig er hans plads på europatouren i 2022. – Jeg er ikke god til ret mange ting. Men de ting jeg er god til, er jeg virkelig god til, er en af de sætninger, Helligkilde bruger til at beskrive sig selv. Men hvem er han? Denne forholdsvis ukend- te unge mand, som har formået at holde en ret kurs i det yderst nervepirrende farvand på challengetouren. Tager man ham på ordet, er der to ting, der tæller. At have livsglæde og optimere sig som golfspiller. I den rækkefølge. – Livsglæde slår god golf. Altid!, siger han uden at tøve. Her sitrer det allerede i den kritiske journa- lists bullshit-detektor. Er det ikke lovligt nemt for Marcus Helligkil- de at påstå, at det hele handler om livsglæde, når karrieren bare er på skinner? – Nej, for golf giver mig mest glæde, når jeg har styr på hjemmefronten, og jeg ved, at min familie og venner har det så godt, som de kan have det. Jeg var mega glad i 2019 (hvor han præsterede middelmådigt på challengetouren og mistede sit kort, red.). Det beviste for mig, at jeg kan spille dårlig golf og have dårlig økono- mi og stadig have det fedt, siger han. Han nævner også Dutch Open som et eksem- pel. I sin kun anden start på europatouren lå han langt fremme efter tre runder, men forpur- rede sine sejrschancer til sidst. – Jeg var nærmest glad for, at jeg spillede dårligt om søndagen. For jeg fik vist, at man godt kan være glad alligevel. Man kan kan sag- tens smide bolden i søen og alligevel smile. FARFAR SOM FORBILLEDE Dansk Golf er taget til Mallorca for at tale med Marcus Helligkilde og følge ham i det, der kan blive karrierens sidste challengetour-turnering. Kun de allerbedste på denne udviklingstour kan leve af det. Og det har Helligkilde kunnet i år. Han har vundet omkring en million kroner i præmiepenge, og i denne uge har han spende- ret omkring 35.000 på at leje hus med pool og købe mad til sine venner i en hel uge, hvis de bare selv køber en flybillet. Man skal aldrig snakke længe med Marcus Helligkilde, før han nævner sin familie og sine venner. Han er enebarn, og for sin farfar og farmor er han eneste barnebarn. At han har kunnet sole sig i opmærksomhed og kærlighed ad libitum er ikke noget, han lægger skjul på. – Især fra min farfar. Han er det mest hårdt- arbejdende menneske, jeg kender. Han gik først på pension i april i år som 81-årig efter at have drevet et værksted de sidste 30 år som autodi- dakt mekaniker. Han har altid sat andre men- nesker før sig selv og arbejdet fra seks til ti hver dag. Undtagen når jeg kom forbi. Så slap 84 •
